Trods et styrt, der betød, at han sammen med en lang række andre ryttere var uden chance for at blande sig i kampen om topplaceringerne på 2. etape, er den spanske superstjerne Alberto Contador (Astana) stadig indehaver af førertrøjen i Paris-Nice. Uheldet skete nemlig cirka to km fra mål, og dermed risikerede Contador og de andre implicerede ikke at sætte tid til. Reglerne foreskriver nemlig, at ryttere, der udsættes for styrt indenfor de sidste tre km, skal noteres for samme tid som vinderen. Contador kunne derfor også fremvise det store smil, da han trillede frem mod stregen i sikker forvisning om, at han intet havde sat til af den føring, han sikrede sig med den imponerende triumf på søndagens enkeltstart. Suveræn tysk finale Den 24-årige tysker Heinrich Haussler (Cervélo), der har vist sig som en af de mest formstærke ryttere her i sæsonens indledende fase, leverede en fornem opvisning i finalen på de 195,5 km fra Saint Brisson sur Loire til La Chapelle Saint Ursin. På særdeles overbevisende manér susede han over stregen som vinder af massespurten mere end en længde foran australieren Mark Renshaw (Columbia) og italieneren Mirko Lorenzetto (Lampre), der besatte de næste pladser. Det var Hausslers tredje sejr i år, efter at han også slog til på to etaper i Volta ao Algarve, og han melder sig nu som et af de meget spændende bud på succes i forårsklassikerne. Han demonstrerede nemlig også lovende kørsel i sidste weekends belgiske løb, selv om det ikke blev til topplaceringer ved den lejlighed. Haussler bragte det nyeetablerede Cervélo-mandskabs samlede sejrstal i denne sæson op på seks. De tre andre gevinster har nordmanden Thor Hushovd, to, og Roger Hammond stået for. Haussler er oppe på 13 sejre Tyskeren synes virkelig at have fundet sig tilpas i de nye omgivelser, han mere eller mindre var tvunget til opsøge, efter at hans arbejdsgiver gennem de seneste fire sæsoner, Gerolsteiner, lukkede med udgangen af 2008. Lidt pudsigt er det at tænke på, at Haussler i 2004 kørte på prøve hos T-Mobile, men der blev han ikke fundet god nok til at få kontrakt. Det opnåede han til gengæld hos Gerolsteiner, og han var ikke længe om at vise, at han var værd at satse på. Således vandt han i sin debutsæson en etape i Vuelta a Espana, og han er med dagens triumf oppe på i alt 13 førstepladser. Fränk Schleck ødelagde baghjul For Team Saxo Bank forløb dagens etape uden de store problemer, selv om Fränk Schleck var blandt dem, der blev bremset i finalen sammen med Contador. »Fränk ødelagde sit baghjul, men slog sig ikke, og han er fuldstændig frisk«, fortæller sportsdirektør Kim Andersen. »Det var uheldigt, at Gustav Larsson styrtede på søndagens enkeltstart, ellers er jeg sikker på, han var blevet mellem de fem bedste. Men bortset fra det har vi klaret os fint indtil nu«. »Med den trup, vi har til start, har vi ikke rigtigt noget at byde ind med på disse første, flade etaper, men vi fik da en påmindelse i dag om, at det gælder om hele tiden at være koncentreret. Der opstod mindre huller på grund af vinden, og eksempelvis Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang blev fanget bagude på et tidspunkt. De fik dog tilslutning til de forreste igen, så optimismen er absolut i behold«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.