Succes for Tourens skandalehold

Juan José Cobo trækker sin tidligere holdkammerat Leonardo Piepoli (bagerst) op på toppen af Hautacam-bjerget under sidste års Tour de France. Piepoli vandt den store bjergetape, men blev senere afsløret som dopingsynder. Arkivfoto.
Juan José Cobo trækker sin tidligere holdkammerat Leonardo Piepoli (bagerst) op på toppen af Hautacam-bjerget under sidste års Tour de France. Piepoli vandt den store bjergetape, men blev senere afsløret som dopingsynder. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Skandalen fra sidste års Tour de France hviler fortsat tungt over det mandskab, der dengang hed Saunier Duval, men som i år optræder under navnet Fuji Servetto. Men efter at have måttet se sig bandlyst fra alle Tour-organisationens arrangementer og absolut heller ikke er blevet hilst velkommen i de store italienske løb, selv om den internationale sportsdomstol har fastslået, at der ikke er basis for at udelukke mandskabet i den sammenhæng, kunne det i dag omsider sole sig i en succesoplevelse. Det skete, da den 28-årige Juan Jose Cobo på kongeetapen i Vuelta a Castilla y Leon hjemførte sæsonens første sejr til holdet. Han krydsede stregen otte sek. foran den russiske etapeløbsstjerne Denis Menchov (Rabobank), der førte an i gruppen med alle de bedst placerede sammenlagt. Sjette sejr i karrieren Det var Cobos sjette sejr i karrieren, men stadig står den samlede triumf i Baskerlandet Rundt i 2007 efter to etapegevinster undervejs, som hans fornemste præstation. Han var også med i sidste års Tour de France, der sluttede så skæbnesvangert for holdet med den kollektive udelukkelse, efter at den italienske kaptajn Riccardo Riccò og siden dennes landsmand Leonardo Piepoli havde overtrådt dopingreglementet. Cobo var med i finalen, da Piepoli vandt 10. etape på Hautacam. Her blev spanieren nr. 2, men et par dage senere var han og alle holdkammeraterne ude af løbet. Contador som luksushjælper På dagens 145 km lange 4. etape fra Santa Maria Del Ráramo til Laguna de los Peces angreb Cobo, da der manglede to km. Finalen udgjordes af en godt 10 km lang stigning op til 1.705 meters højde, men den var ikke så skrap, at den formåede at skabe afgørende ændringer i klassementet. I lange perioder op ad bjerget agerede Alberto Contador (Astana) luksushjælper for sin holdkammerat i førertrøjen Levi Leipheimer og holdt så højt et tempo, at ingen af rivalerne fik mulighed for at true amerikanerens position. Cobos angreb rystede da heller ikke Astana-klanen, for spanieren var inden etapen næsten tre minutter bagude, så nu peger alt frem mod, at Leipheimer for anden gang i år skal hyldes som vinder af et etapeløbet efter også at have slået til i Tour of California midt i februar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her