Efter en forholdsvis fredelig dag i ProTour-løbet Baskerlandet Rundt, gør topnavnene klar til kongeetapen i morgen, hvor især klatrespecialisterne må formodes at markere sig, for at sikre sig så gunstigt et udgangspunkt som muligt inden enkeltstartsfinalen på lørdag. Onsdagens 172,5 km fra Villatuerta til Eibar byder på de skrappeste stigninger i årets styrkeprøve, og specielt den sidste bør kunne skabe en markant udskilning. Ganske vist hører Alto de Ixua ikke til de høje bjerge, men det går stejlt opad i fire km, hvoraf de sidste 510 m har en stigningsprocent på 15. Fra toppen er der kun tre km til mål, så det bliver vanskeligt at indhente det tabte terræn. Belønning for hårdt slid Dagens 164 km lange 2. etape fra Ataun til Villatuerta gav sejr til den 25-årige russer Juri Trofimov (Bouygues Telecom), der dermed fik fortjent belønning for ihærdigt slid i et langt udbrud. Men eftersom han havde sat over fem min. til på 1. etape og i mål havde 1.10 min. til det store hovedfelt med alle de bedst placerede i den samlede stilling, avancerede han kun beskedent her. Kolobnev op på andenpladsen Team Saxo Banks russer Alexandre Kolobnev er nu nærmest til at true den førende spanier Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne), men indtil videre har andenpladsen nærmest kun symbolsk betydning. I Baskerlandet Rundt opereres der som i stort set alle andre spanske etapeløb nemlig ikke med bonussekunder, og eftersom alle de 21 ryttere, der i går var i mål i første gruppe, også fulgtes ad i dag, har de fortsat nøjagtigt samme tid. Når Kolobnev rykkede frem, skyldes det, at han efter gårsdagens femteplads i dag blev nr. 9. Luis Leon Sanchez blev nr. 5, og af de 21 har de to nu de bedste placeringspoint sammenlagt, men det kan udfordringerne i morgen meget hurtigt ændre på. Holdt sammen til sidste stigning Juri Trofimov stak sammen med estlænderen Rein Taaramäe (Cofidis) efter 25 km, og de fik kort efter følgeskab af hollænderen Bauke Mollema (Rabobank) og spanieren Manuel Vazquez (Contentpolis). De holdt sammen til den sidste stigning knap 30 km fra mål, da Trofimov valgte at satse alene. Det lykkedes Taaramäe at kæmpe sig op igen, men i finalen måtte estlænderen atter bøje sig, og russeren kom hjem med et forspring på fem sek. Hovedfeltets spurt vandtes af englænderen Ben Swift (Katusha) 1.10 min. efter Trofimov, og i gruppen på 120 ryttere befandt samtlige Team Saxo Banks aktører og ligeledes Brian Vandborg (Liquigas) sig. Blev nr. 9 i Paris-Nice Det var Trofimovs første sejr i denne sæson, men han gjorde sig positivt bemærket med en samlet niendeplads i Paris-Nice, ligesom han blev nr. 3 i sæsonens første franske etapeløb Etoile de Besseges. Det vandt han i øvrigt sidste år efter en etapesejr undervejs, ligesom han slog til på en etape i Critérium du Dauphiné Libéré. Russeren udfoldede sig, inden han i 2008 kom til Bouygues Telecom, på et mindre russisk mandskab, og i sine helt unge år var han blandt de bedste i mountainbike. VM-sølv i mountainbike Han erobrede således sølv ved junior VM i den terrængående disciplin i 2002. Guldet gik til amerikaneren Trent Lowe, der også er med i Baskerlandet rundt for Garmin. Samme år fik han bronze ved EM, og da var det svenskeren Thomas Lövkvist (Columbia), der sejrede. Også han stiller op i det spanske etapeløb, og det samme gælder Jakob Fuglsang (Saxo Bank), der i 2005 fik sølv ved U 23 VM, mens Trofimov snuppede bronzen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























