Med en femteplads på dagens afsluttende etape i Giro del Trentino indfriede den tidligere CSC-kaptajn Ivan Basso forventningerne om at erobre den samlede sejr i det korte, men krævende arrangement, der tjener som forberedelse til Giro d’Italia for en lang række af den store rundturs favoritter. Etapen gav gevinst til en anden af disse, Bassos landsmand og ven Danilo Di Luca (LPR), der angreb på den sidste km og holdt Giampaolo Caruso (Flaminia), Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) og Domenico Pozzovivo (CSF) bag sig. De fire fik noteret samme tid, mens Ivan Basso fulgte fire sekunder efter, og da indehaveren af førertrøjen, sloveneren Janez Brajkovic (Astana) som nr. 10 noteredes for et minus på et halvt minut, var sagen afgjort til Bassos fordel. Med privatfly til Liège Næppe havde den 31-årige italiener modtaget hyldesten for den første triumf, siden han 28. maj 2006 fejredes som vinder af Giro d’Italia, mens han endnu repræsenterede det danske mandskab, før han sammen med Liquigas-holdkammeraten Franco Pellizotti hastede til den nærmeste lufthavn. Her stod et privatfly klar til at transportere de to til Liège, hvor de i morgen er med i Liège-Bastogne-Liège. Og hvis ellers rejsen ikke har tæret for meget på kræfterne, må Basso med sin aktuelle form absolut regnes for en af outsiderne i den belgiske klassiker. Finalestigning på seks km Sidste etape i Giro del Trentino var med 214 km løbets længste, og med en stigning på seks km op til målet i Pejo Fonti, var det forudset, at Brajkovic ville kunne få svært ved at forsvare førertrøjen. Sloveneren havde et forspring på fire sek. til Basso, men var blevet slået klart af denne på torsdagens etape til Alpe di Pampeago, og det viste sig igen i dag, at der var forskel på klatreegenskaberne. Liquigas satte hårdt tempo Umiddelbart inden den afsluttende færd mod toppen begyndte, var cirka 40 mand samlet i front, men Liquigas satte straks et hårdt tempo, som splittede gruppen. Som nogle af de sidste måtte Brajkovic, Andreas Klöden (Astana) og Marzo Bruseghin (Lampre) slippe, hvorefter kvintetten, der besatte de fem første pladser, fulgtes til mål. Brajkovic gled dog ikke længere ned end til andenpladsen sammenlagt 22 sek. efter Basso, mens polakken Przemyslav Niemiec (Miche) sluttede som nr. 3 yderligere 11 sek. bagude.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann




























