Med den samlede sejr i lørdags i Giro del Trentino understregede Giro d’Italia-vinderen fra 2006 Ivan Basso for alvor, at han er klar til jagte endnu en triumf i hjemlandets rundtur, der starter 9. maj i Venedig og slutter 31. maj i Rom. Og selv flere af hans fremtrædende konkurrenter fremhæver da også den 31-årige tidligere CSC-kaptajn, der nu repræsenterer Liquisgas, som favorit til at stå øverst på podiet, når de tre ugers strabadser er overstået. Tilbage på sit tidligere niveau »Ivan er tilbage på sit tidligere niveau, og med sin store motor er han en udpræget specialist i de lange etapeløb«, siger således en anden forhenværende Giro-triumfator Damiano Cunegto (Lampre) til avisen La Gazzetta dello Sport. »Ivan er min favorit, og jeg tror på, han kan besejre Lance Armstrong, selv om amerikaneren meldes i glimrende form efter sit uheld«. »Om mine egne muligheder vil jeg nøjes med at sige, at jeg føler mig godt kørende efter klassikerne i Ardennerne, og jeg mener bestemt, at en podieplads er inden for rækkevidde«, fastslår Cunego, der fik sit store gennembrud i Giroen i 2004. Veteran stopper i skuffelse Liquigas har i øvrigt udpeget de syv ryttere, der skal søge at støtte holdets to kaptajner – Franco Pellizotti er den anden – maksimalt, og noget overraskende blev der ikke plads til veteranen Andrea Noè. Det har ført til, at den 40-årige italiener med omgående virkning har indstillet karrieren. »Jeg havde forberedt mig målrettet frem Giroen, som skulle have været mit sidste cykelløb«, siger Andrea Noè. »Jeg synes, jeg i foråret har bevist, at jeg var parat til at spille en afgørende rolle i truppen omkring Ivan, men ledelsen har åbenbart ment noget andet, og derfor tager jeg konsekvensen og stopper med det samme«. Holdet er klar Basso og Pellizotti suppleres af de tempostærke Kjell Carlström, Manuel Quinziato, Gorazd Stangelj og Alessendro Vanotti, mens rytterne, som skal træde til i bjergene, er Sylverster Szmyd, Valerio Agnoli og Vladimir Miholjevic. Dermed findes ingen decideret sprinter i truppen. Det skyldes, at Daniele Bennati ikke når at blive klar efter sin skade, og han stiler nu mod i stedet at kunne gøre sig gældende i Tour de France.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz