Opgøret mellem den italienske olympiske komité, Coni, og den spanske stjernerytter Alejandro Valverde, der har udspring i den snart tre år gamle dopingaffære Operacion Puerto, antager stadig nye dimensioner.
Senest har den 29-årige Caisse d’Epargne-kaptajns advokater anmeldt Coni’s chefanklager Ettori Torri til de spanske myndigheder med påstand om, at den meget handlekraftige italienske juridiske ekspert har begået en strafbar handling ifølge spansk lovgivning. Forfalskning af dokumentation
I anmeldelsen hedder det, at Coni’s antidopingkommission ved sin præsident Etorre Torri har gjort sig skyldig i ulydighed overfor spanske retsinstanser samt i forfalskning af dokumentation.
Modoffensiven fra Valverdes side kommer, netop som Coni’s behandling af sagen mod sidste års ProTour-vinder, er nært forestående. Coni: Blodprøve belaster Valverde
Den er berammet til mandag 11. maj, og Coni hævder at have beviser for, at den blodprøve, som Valverde afleverede, da Tour de France gæstede Giro d’Italia sidste år, matcher med indholdet af en af de poser med blod, som i 2006 blev fundet ved en ransagning hos den hovedmistænkte i Operacion Puerto, lægen Eufemiano Fuentes.
Valverde og Co. fremhæver, at Coni handler i direkte strid med den kendelse, som en dommer i Madrid har afsagt. Ifølge den kan efterforskningen, som de spanske myndigheder har gennemført, ikke anvendes til retsforfølgelse af sportsudøverne. Spaniere anfægter italieneres beføjelse
Desuden påstår Valverdes advokater, at Coni ingen beføjelser har til at retsforfølge spanieren – den kompetence ligger udelukkende hos det spanske cykelforbund RFEC.
Fra Valverde-lejren fremhæves det yderligere, at Coni 4. maj fik forelagt en udførlig redegørelse, hvor det endnu engang fastslås, at Valverde er fuldstændig uskyldig, ligesom det påvises, hvilke enorme fejltagelser, der er begået fra Coni’s side hidtil i sagsforløbet. UCI og WADA også part i sagen
Både den internationale cykelunion, UCI, der tidligere har søgt at få udelukket Valverde, men i forbindelse med VM i 2007 led nederlag ved det internationale sportsdomstol CAS, og det internationale antidopingagentur, WADA, han anmodet om og er blevet bevilget at være repræsenteret som part i sagen 11. maj i Rom.
Derimod har Coni blankt afvist på tilsvarende måde at anerkende RFEC, der også har anmodet om at deltage i den nært forestående seance i den italienske hovedstad.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























