Få dage efter at være hyldet som vinder af ProTour-løbet Vuelta a Catalunya skaffer den spanske cykelstjerne Alejandro Valverde sig atter opmærksomhed på ganske anden vis. For nu har den 29-årige Caisse d’Epargne-kaptajn – eller vel rettere hans juridiske rådgivere – gjort alvor af den offensive strategi, som bebudedes i kølvandet på den toårige karantæne fra løb på italiensk grund, han idømtes af den nationale italienske olympiske komite Coni for et par uger siden. Påstår at spansk lov er overtrådt I et kommuniké, som Valverde har offentliggjort i dag, meddeles det, at han har indgivet anmeldelse til de spanske myndigheder for overtrædelse af sit hjemlands straffelovgivning mod syv navngivne medlemmer af det italienske Tribunale Nazionale Antidoping, der afsagde kendelsen mod ham, samt mod det internationale antidopingagentur WADA. Fra Valverdes side påstås det, at de to instanser i forbindelse med sagen ikke har respekteret den afgørelse, en spansk dommer har truffet om, at det materiale, der er tilvejebragt i forbindelse med efterforskningen af dopingskandalen Operacion Puerto, overhovedet ikke må anvendes til nogen form for retsforfølgelse de implicerede parter. Og dermed skulle Coni og Wada have forset sig mod straffeloven. Civile søgsmål på vej Samtidig tilkendegives det i dagens erklæring, at der inden længe vil blive taget skridt til civilt søgsmål med krav om erstatning mod direktøren for Danmarks Cykle Union Jesper Worre og Conis chefanklager italieneren Ettore Torri. Begge beskyldes for gennem udtalelser at have krænket Valverdes image og skadet hans ære. Worre citeret vidt og bredt For Jesper Worres vedkommende er det en kendsgerning, at han blev citeret vidt og bredt rundt om i verden for at bakke maksimalt op om den italienske afgørelse, umiddelbart efter at den forelå. »Jeg har ikke yderligere kommentarer i denne sammenhæng. Men hvis det nogen sinde kommer til en sag, må den skulle behandles i Danmark, eftersom jeg udelukkende har udtalt mig til et dansk medie«, sagde Jesper Worre, da politiken.dk gjorde ham opmærksom på Valverdes seneste udspil. Har appelleret til Cas Spanieren har længst appelleret Conis afgørelse til den internationale sportsdomstol Cas, og han konkurrerer ufortrødent videre uden for Italien. Valverdes næste start er planlagt i ProTour-løbet Critérium du Dauphiné Libéré, som starter 7. juni.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Amerikansk dødsdømt henrettet i nat
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
Forhadt metafor er svær at komme til livs: Her er årets hadeudtryk fra kontorlandskabet
-
»Det føltes som dommedag«: De er blevet latterliggjort, men har udviklet sig til en hær med imponerende styrke
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Qasam Ijaz
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce