Da det franske etapeløb Quatre Jours de Dunkerque begyndte i tirsdags, fremstod den 22-årige portugiser Rui Costa ikke just som det varmeste bud på succes i det traditionsrige arrangement. Ganske vist er han længst anerkendt som et bemærkelsesværdigt talent i kraft af de resultater, han har opnået i U 23 sammenhæng på den internationale scene. Men han er i gang med sin første sæson som professionel på det spanske storhold Caisse d’Epargne, og det indebærer sædvanligvis en vis læretid. Holdt fast i førertrøjen Da facit i dag gjordes op i den 55. udgave af det nordfranske arrangement efter de 172 km fra Lesquin til Dunkerque, var det ikke desto mindre Rui Costa, der hyldedes øverst på podiet. Han havde sikret sig den samlede førsteplads døgnet inden, da han havde detroniseret belgieren Sébastien Rosseler (Quick Step), og det skulle vise sig, at den unge portugiser var den eneste, der var i stand til at forsvare den førertrøje, som de foregående dage konstant havde skiftet ejermand. Blev besejret af dansker i Canada Rui Costa kørte i 2007 og 2008 for hjemlandets Benfica, der hører opererer i den internationale 3. division som eksemplevis Team Capinordic og Team Designa Køkken, og dermed var han stadig til rådighed for det portugisiske U 23 landshold. Her optrådte han bl.a. i det canadiske Nations Cup arrangement Grand Prix Saguenay, hvor han imidlertid måtte tage til takke med den samlede andenplads efter det danske stortalent Thomas Vedel Kvist. Den unge dansker har fået sin sæson hos Quick Step delvis spoleret på grund af sygdom, mens Rui Costa altså på ganske anderledes vis har haft medgang. Endnu en sejr til Team Columbia Sidste etape i Quatre Jours de Dunkerque styrkede Team Columbias position som sæsonens suverænt mest vindende ProTour-mandskab, idet tyskeren André Greipel var først over stregen i Dunkerque. Dermed er han tilbage på den succeskurs, som indledtes med sejr på 1. etape i Tour Down Under for knap fire måneder siden, men umiddelbart efter blev brat afbrudt af et styrt. Beskedent resultat for Saxo Bank Team Saxo Bank havde en stribe af sine talenter til start i Quatre Jours de Dunkerque, men ingen af dem formåede tilnærmelses at leve op til Rui Costas præstation. Tyskeren Dominik Klemme blev det danske mandskabs bedste som nr. 22, mens Michael Mørkøv fulgte yderligere tre placeringer bagude.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce