Endnu tegner der sig intet klart billede af, hvilken rytter der 31. maj skal hyldes øverst på podiet i Rom som sejrherre i 100 års udgaven af Giro d’Italia. Til gengæld udsendte dagens 125 km lange 5. etape fra San Martino di Castrozza til Alpe di Siusi umiskendelige signaler om, at en række af de aktører, der på forhånd tillagdes reelle muligheder for en topplacering, allerede i denne tidlige fase af løbet har udspillet deres roller. Svensker fightede flot, men forgæves Så skrap blev nemlig den korte styrkeprøve, som sluttede med en klatretur på 25 km. Her satte Liquigas så knaldhårdt et tempo, at feltet splittedes totalt, og ved målet i 1.844 meters højde var det den 31-årige russer Denis Menchov (Rabobank), der kunne juble over etapegevinsten, mens italieneren Danilo Di Luca (LPR) på andenpladsen kunne fryde sig over, at han er den ny indehaver af den rosa førertrøje. Svenskeren Thomas Lövkvist (Columbia) fightede forbilledligt for at forsvare den eftertragtede trikot og krydsede målstregen som nr. 3. Men dels var han tre sek. efter Di Luca, dels erobrede denne flere bonussekunder, så italieneren nu fører med fem sek. til Lövkvist. Dennes australske holdkammerat Michael Rogers følger yderligere 31 sek. bagude. Mærket af strabadserne For Lance Armstrong (Astana) forstærkedes tirsdagens indtryk af, at den 37-årige syvdobbelte Tour de France-vinder endnu ikke er på et formniveau, hvor han kan hævde sig mellem de bedste. Inden etapen havde han antydet, at han udmærket var klar over sin situation ved at udtrykke håbet om, at han kunne holde sig indenfor to minutter efter dagens stærkeste. Men indædt koncentreret og tydeligt mærket stred den amerikanske superstjerne sig i mål som nr. 35 omgivet af holdkammeraterne José Luis Rubiera, Janez Brajkovic og Daniel Navarro med et minus på 2.58 min. Armstrong nede som nr. 22 Dermed er Armstrong nu sammenlagt nede som nr. 22, 3.34 min. efter Di Luca, og hans videre deltagelse i løbet kommer givetvis til at handle om at yde maksimal støtte til landsmændene og holdkammeraterne Levi Leipheimer og Chris Horner, der ligger placeret som henholdsvis nr. 4 og 8. Specielt Leipheimer synes at være Astanas bedste bud på en podieplads – ikke mindst med henblik på den lange enkeltstart, der melder sig som 12. etape. Nedture for tidligere Giro-vindere Lance Armstrong var langt fra den eneste prominente skikkelse, der i går måtte indkassere en betragtelig lussing. Det samme gælder i høj grad for de to tidligere Giro-vindere Damiano Cunego (Lampre) og Stefano Garzelli (Acqua & Sapone), der satte henholdsvis 2.39 og 5.24 min. til. Og for Lampre-mandskabet blev nederlaget ekstra mærkbart, da også sidste års samlede nr. 3 Marzio Bruseghin var blandt de klart besejrede med et minus på 2.26 min. Basso er feltets stærkeste Væsentligt bedre gik det for veteranen Gilberto Simoni (Diquiogiovanni), selv om også han måtte bukke under for Liquigas-forceringen. Han mistede dog kun 47 sek. og er således 2.01 min. efter sammenlagt, men hvis han skal ændre på det scenario, der nu tegner sig, kræver det en markant forbedring. For som etapen formede sig i går, hersker der ikke megen tvivl om, at Ivan Basso, vinder i 2006, lige nu er feltets stærkeste. Han har blot det handikap, at han i finalerne ikke er i stand til at gøre en forskel som eksempelvis Di Luca. Liquigas førte hele vejen Liquigas førte hele vejen op mod målet på Alpe di Siusi, og da polakken Sylvester Szmyd som den sidste af Bassos hjælperyttere slog ud fire km fra mål, var italieneren parat til selv at tage over. Ikke med nogen eksplosiv offensiv, men med lige netop den optrapning af kadencen, som betød, at flere ryttere måtte opgive at følge med. Basso kom over stregen som nr. 4 i samme tid som Lövkvist og er nr. seks sammenlagt 1.06 min. efter Di Luca. Stærke udlændinge udfordrer italienerne Men de to italienere må regne med, at de i kampen om slutsejren ikke alene får modstand af Leipheimer, men også af dagens etapevinder Denis Menchov og sidste års Tour de France-konge Carlos Sastre (Cervélo). Det var sidstnævnte, der åbnede spurten efter med sin vanlige, seje styrke lige netop at have holdt sig i førergruppen. Men hverken han eller andre kunne svare igen, da Menchov trådte an. Etapesejre i alle tre store etapeløb Di Luca prøvede forgæves at komme på hjul af russeren, men måtte se sig slået med to sek., og efter den opvisning er der grund til at formode, at Menchov har intentioner om meget mere end at forberede sig til Tour de France på de italienske landeveje. Det var russerens første etapesejr i Giroen, efter at han tidligere har slået til i både Tour de France og Vuelta a Espana, og som nr. 5 sammenlagt er han absolut en mand, der må tages alvorligt. 19 dage i førertrøjen Nu får Di Luca utvivlsomt lejlighed til at nyde sin ny – eller rettere sagt generhvervede – værdighed i nogle dage, og selv om han måske ikke vinder Giro d’Italia, kan det meget vel tænkes, at han topper statistikken over de aktive ryttere, der har båret den eftertragtede trikot længst, når facit gøres op. Han er nemlig nu oppe på i alt 19 dage – 13 i 2007, da han vandt løbet, og fem i 2005 – og det overgås kun af Gilberto Simoni med 24, mens det belgiske fænomen Eddy Merckx indtager en urørlig førsteplads på alle tiders rangliste i den sammenhæng med 76. Overladt til sig selv Når etaperne bliver så hårde, som tilfældet var i dag, må Di Luca imidlertid tilsyneladende erkende, at hans LPR-mandskab er ude af stand til at hamle op med Bassos Liquigas. Di Luca klinede sig på den afsluttende stigning til Liquigasrytterne og havde ingen af sine egne til at hjælpe sig, og det kan vise sig at få betydning, når der senere i løbet står yderligere bjergstrabadser på programmet. I morgen bydes der atter på klatreture, men langt fra af så skrap karakter som de netop overståede, og fra toppen af den sidste er der knap 45 km til mål.