Næsten otte måneder efter, at Matti Breschel i Madrid overtrumfede alle rivalerne på finaleetapen i Vuelta a Espana, slog den 24-årige dansker i dag atter til på de spanske landeveje. I en gruppe på 54 ryttere, som nåede samlet til mål på den 163 km lange 2. etape fra Girona til Roses i ProTour løbet Vuelta a Catalunya, afviste Team Saxo Bank rytteren i spurten franskmanden Jerome Pineau (Quick Step) og spanieren Xavier Florencio (Cervélo), og hjemførte dermed sæsonens ottende sejr til det danske mandskab. Det er uden sammenligning sæsonen hidtil flotteste resultat af en dansker på den internationale cykelscene. Der er opnået adskillige fine sejre, men de er alle hjemført på et lavere niveau end det, Breschel bevæger sig på. Valverde i førertrøjen Sammenlagt rykkede Matti Breschel op på sjettepladsen med et minus på tre sekunder til den ny indehaver af førertrøjen, den spanske superstjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), der har sin første start, siden den italienske olympiske komité idømte ham to års karantæne fra løb på italiensk grund. Spanieren har meddelt, at han ikke agter at kommentere dopingproblematikken under Vuelta a Ctalunya, men udelukkende koncentrerer sig om de sportslige udfoldelser. Og efter at være blevet slået med ét sek. af nordmanden Thor Hushovd (Cervélo) på mandagens 3,6 km lange enkeltstart, indtog Valverde podiet som ny førstemand, da Hushovd satte 7.34 min. til på etapen. Breschels ottende sejr som professionel Også på Matti Breschels egen gevinstliste kan dagens succes opføres som nr. 8, siden han i 2005 indledte sin professionelle karriere hos Team CSC. Det tog et par år, før han fik hul på bylden rent sejrsmæssigt. Det skete på 2. etape i Post Danmark Rundt, og kort efter var han ligeledes hurtigste på en etape i Irlandt Rundt. Sidste sæson nåede han op på fem førstepladser, og nu har han altså genoptaget successerien, efter en start på sæsonen, der ikke ganske levede op til hans egne forventninger. Har holdt fem ugers pause »Jeg anede ikke, hvor jeg stod rent formmæssigt, da vi tog fat på Katalonien Rundt, for jeg har netop holdt fem ugers pause efter forårsklassikerne«, siger Matti Breschel. »Jeg vidste, at jeg på denne etape ville have en chance, hvis jeg var i stand til at sidde med i den forreste gruppe over den sidste stigning godt 20 km fra mål. Det lykkedes, og det var en herlig fornemmelse at suse først over stregen«. Matti Breschel har med Vuelta a Catalunya indledt forberedelserne til Tour de France, hvor han indgår i bruttotruppen sammen med blandt andre Jakob Fuglsang og Nicki Sørensen. Skulle have kørt spurten for Kroon Egentlig lød planen på, at Matti Breschel skulle køre spurten for hollænderen Karsten Kroon, der ligesom Jakob Fuglsang også var med blandt de forreste 54. »Kroon blev imidlertid bremset i en rundkørsel, men heholdigvis var Matti i stand til at holde det høje tempo hele vejen, og det betyder uhyre meget for holdet, at vi nu har en sejr i hus«, konstaterer sportsdirektør Dan Frost. Karsten Kroon blev nr. 15 på etapen, mens Jakob Fuglsang noteredes som nr. 51. Debutanten er trumfen Og med henblik på fortsættelsen i det spanske arrangement, hvor kongeetapen afvikles på torsdag, var det uhyre vigtigt, at Fuglsang ikke satte tid til. Med sine klatrekvaliteter må den danske debutant nemlig anses for Team Saxo Banks stærkeste triumf sammenlagt, og som nr. 19 har han kun mistet otte sek. til Valverde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00





























