Lige siden Jakob Fuglsang sidste år dominerende den største cykelbegivenhed på de hjemlige landeveje med samlet sejr i Post Danmark Rundt, har det ikke skortet på højtflyvende forudsigelser om hans muligheder i den skrappe professionelle branche. Og lige nu er den 24-årige tidligere U 23 verdensmester i mountainbike i fuld gang med at fyre yderligere op under landevejsforventningerne. Vildt imponerende topplacering På dagens 166 km lange kongeetape i ProTour-løbet Vuelta a Catalunya fra La Pablo de Lillet til Vallnord Pal i Androrra, var Team Saxo Banks debutant endnu engang med i front. Fuglsang blev nr. 8 på etapen og rykkede en position tilbage sammenlagt, så han nu på sjettepladsen er 45 sek. efter den førende spanske stjerne Alejandro Valverde. Men at den unge dansker overhovedet formår at hævde sig så stærkt i det skrappe selskab er vildt imponerende. En enkelt udbryder holdt hjem På færden op mod målet i Pyrenæerne blev rytterne tvunget ud i maksimale udfordringer og efter inden for de sidste 25 km at have forceret både en 1. og en 2. kategori stigning, sluttede de af med at kæmpe sig op til Andorra i 2.030 meters højde. Spanieren Julian Sanchez (Contentpolis) førte som den eneste deltager i det udbrud på ni mand, der etableredes efter 30 km, offensiven succesrigt til ende, og bag ham kom rytterne i mål en efter en. Fuglsang 45 sek. efter Valverde Nærmest var den unge irer Daniel Martin (Garmin) – Stephen Roches nevø og ligesom Jakob Fuglsang et exceptionelt talent – efterfulgt af indehaveren af førertrøjen Alejandro Valverde. Fuglsang krydsede stregen med et minus på 31 sek. Det betyder, at danskeren nu er 45 sek. efter Valverde på sjettepladsen, og det kan blive meget vanskeligt at lave om på det på de tre resterende etaper. På vej mod rangliste point De indeholder nok fortsat anselige stigninger, men finalerne på dem alle antyder, at sprinterne i feltet skulle have gode muligheder for at gøre sig gældende. Lykkes det Jakob Fuglsang at holde fast i den samlede sjetteplads, styrker han også Danmarks position i det internationale hierarki betydeligt. En sådan slutplacering indbringer nemlig 40 point til verdensranglisten, og med den høst, Matti Breschel og Lars Bak hidtil har hjemført, tegner der sig pludselig et drømmebillede, der peger frem mod, at Danmark måske kan blande sig i kampen om de 10 første pladser på verdensranglisten. Det vil i givet fald udløse ni billetter til årets VM i Schweiz i slutningen af september.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Kim Skotte
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen