Når deltagerne i 100 års udgaven af Giro d’Italia over middag begiver sig ud på den næstsidste etape er det samtidig den ultimative mulighed for Team Saxo Banks mest markante skikkelse i den italienske cykelrundtur til endnu engang at gøre opmærksom på sig selv. Med to fjerdepladser efter lange udbrud har Lars Bak leveret sit væsentlige bidrag til, at det danske mandskabs medvirken i den tre uger lange styrkeprøve trods alt ikke er gået helt ubemærket hen. Lagt op til tidlig offensiv Og de forestående 203 km fra Napoli til Anagni kunne sagtens være en udfordring, hvor fighteregenskaberne hos den 29-årige nationale mester i enkeltstart atter stilles til skue. Ruten byder kun på beskedne terrænmæssige udfordringer, og det er helt åbenlyst, at der ret tidligt vil blive gjort forsøg på at etablere en offensiv. Hidtil har Lars Bak to gange haft næse for at komme med i det rigtige fremstød, selv om det unægtelig kan være vanskeligt at vide, hvornår feltet beslutter sig for at lade et udbrud få den nødvendige afstand. Di Luca jagter en sidste succesoplevelse Om eventuelle lykkeriddere og herunder altså også Lars Bak i det hele taget får chancen for at jagte drømmen om en etapesejr, afhænger i høj grad af, hvor stærkt LPR-mandskabet og Danilo Di Luca satser på en sidste succesoplevelse. En sådan kan nemlig bestemt ikke udelukkes, fordi det de afsluttende godt fire km går konstant opad mod målet. Der er ikke tale om nogen hidsig stigning, men absolut en opløbsstrækning, der kan gøre det muligt for Di Luca at iværksætte et af sine eksplosive angreb. Og føres det vellykket til ende, vinker der en belønning på 20 bonussekunder. Førstepladsen indenfor rækkevidde Det vil i givet fald – hvis altså indehaveren af den rosa førertrøje, russeren Denis Mentjov (Rabobank), ikke atter i dag sidder klinet til italienerens baghjul – bringe Di Luca tilbage på den samlede førsteplads, han mistede efter 12. etapes lange enkeltstart. »Det ville være en fantastisk oplevelse at køre enkeltstarten i Rom i førertrøjen. Også selv om jeg udmærket er klar over, at de to sekunders forspring, jeg sandsynligvis maksimalt kan gøre mig håb om at få til Mentjov, hvis jeg vinder i dag, næppe rækker i den sidste ende. For i temporidtet, vil russeren have en klar fordel«, lyder den realistiske vurdering fra Danilo Di Luca.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved valget af Henrik Frandsen som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























