Når Luxembourg Rundt starter i morgen med en 2,7 km prolog i storhertugdømmets hovedstad, indvarsles på Team Saxo Bank samtidig den afsluttende fight om, hvilke ryttere der skal repræsentere det danske mandskab i årets Tour de France. Og der er lagt op til et benhårdt opgør om den eftertragtede medvirken i verdens største cykeludfordring, der indledes 4. juli i Monaco. De 10 kandidater 10 ryttere – heriblandt de tre danskere Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen og Matti Breschel – er nemlig i spil til de ni pladser, hvilket altså indebærer, at en enkelt i det særdeles kvalificerede udbud af kandidater må skuffes. De øvrige i Tour-puljen er de luxembourgske brødre Andy og Fränk Schleck, nordmanden Kurt Asle Arvesen, svenskeren Gustav Larsson, australieren Stuart O’Grady, schweizeren Fabian Cancellara og tyskeren Jens Voigt. Et svært valg De fem førstnævnte udlændinge plus Chris Anker Sørensen og Matti Breschel samt svenskeren Marcus Ljungqvist skal i aktion i Luxembourg. Og med Cancellara som erstatning for Ljungqvist fortsætter Tour-emnerne fra 13. til 21. juni i Schweiz Rundt. »Det bliver hårdt for den, der i den sidste ende skal sies fra, men sådan er betingelserne nu engang«, siger Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen. Ingen andre står på spring »Vi er nået dertil, hvor det handler om disse 10 ryttere. Selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at der i sidste øjeblik indtræffer noget fuldstændig uventet, men som det ser ud nu, er der ikke andre, der står på spring«. »Det har hele tiden været meningen, at hovedparten af Tour-deltagerne skulle køre Luxembourg Rundt og siden Schweiz Rundt«. Voigt og Nicki Sørensen til Slovenien »Undtagelserne er Jens Voigt, der netop har overstået Giro d’Italia, samt Nicki Sørensen, der stiller op i Critérium du Daphiné Libéré fra på søndag. De to gør i øvrigt hinanden selskab senere på måneden i Slovenien Rundt«. »Der har været lidt tvivl om, hvorvidt Fabian Cancellara skulle starte i Luxembourg Rundt eller ej. Men han mener selv, at han vil have mere gavn af yderligere hård træning for så først at genoptage konkurrencerne på hjemmebane i Schweiz Rundt«, fastslår Kim Andersen. Schleck-brødrene favoritter I Luxembourg Rundt vil Andy og Fränk Schleck som de nationale helte uundgåeligt blive udstyret med favoritværdigheden, men det er ikke ensbetydende med, at de kan leve op til den. »Det er klart, at de som luxembourgere vil blive fulgt med enorm opmærksomhed. Samtidig skal det imidlertid ikke glemmes, at det jo ikke er nu, de skal toppe«, konstaterer Kim Andersen. Seks ProTour-hold til start Luxembourg Rundt, der strækker sig over fem dage hører hjemme i samme løbskategori som Post Danmark Rundt – det vil sige lige under ProTouren – har deltagelse af 15 firmahold, hvor af de seks har ProTour status. Det er foruden Team Saxo Bank de to franske Cofidis og Bouygues Telecom, spanske Euskaltel, kasakhiske Astana – med Andreas Klöden som topnavnet – og russiske Katusha.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























