Storholdet Astana med den amerikanske superstjerne Lance Armstrong og den aktuelle spanske etapeløbskonge Alberto Contador i spidsen synes omsider at være sluppet ud af den økonomiske krise, der har truet eksistensen. I hvert fald fik det kasakhiske mandskab her til aften af den internationale cykelunion, UCI, tilladelse til at starte i Luxembourg Rundt. Unionen havde ellers meddelt, at Astana ville blive frataget sin ProTour licens med udgangen af maj, hvis rytterne ikke havde fået deres tilgodehavender. Succes for schweizer Men der blev ikke nedlagt forbud mod holdets start på den 2,7 km lange prolog i storhertugdømmets etapeløb, og den chance udnyttede schweizeren Gregory Rast maksimalt. Han sørgede nemlig med tiden 3.46.780 min. for at sikre sig førertrøjen, selv om det nok første og fremmest var hans tyske holdkammerat Andreas Klöden, der var stillet forventninger til. Klöden i mål som nr. 6 Klöden, som for nylig belastedes slemt i forbindelse med en undersøgelse omkring dopingaktiviteter på universitetshospitalet i Freiburg, hvor det tidligere T-Mobile havde sit lægelige hovedkvarter, får indtil videre lov til fortsat at udfolde sig på Astana-mandskabet og har Tour de France som sit næste store mål. På dagens prolog besatte Klöden sjettepladsen slået med 7 sek. af holdkammeraten Gregory Rast. Brødre bagud fra star Team Saxo Bank har i de to luxembourgske brødre Andy og Fränk Schleck favoritterne i den fem dage lange styrkeprøve, men ingen af dem er deciderede tempoeksperter, og de formåede da heller at hævde sig blandt de bedste i den indledende, eksplosive kraftudfoldelse. Fränk Schleck blev nr. 11 besejret med 9 sek., mens Andy Schleck sluttede som nr. 26 yderligere tre sek. bagude. Svensker Team Saxo Banks bedste Team Saxo Banks bedste blev svenskeren Gustav Larsson på en femteplads 5,9 sek. efter Rast. Matti Breschel sluttede som nr. 13 med et minus på 10 sek., Martin Mortensen (Vacansoleil) blev nr. 25 yderligere to sek. efter, mens Chris Anker Sørensen satte 27,5 sek. til på en placering som nr. 98.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
-
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen
-
Hollandsk par besøgte flere lande før dødsfald på virusramt krydstogt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























