Efter en forholdsvis afventende start på Luxembourg Rundt rullede Team Saxo Banks Tour de France-kandidater sig for alvor ud på dagens 187,9 km lange 2. etape fra Schifflange til Differdange. Og til enorm jubel for tilskuerne i målområdet susede det nationale idol Andy Schleck først over målstregen, mens holdkammeraten, den danske VM-bronzevinder Matti Breschel, var hurtigst i den gruppe på syv ryttere, der fulgte umiddelbart efter og fik noteret samme tid som vinderen. De otte havde skilt sig ud en halv snes km fra mål, og efter at Matti Breschel først havde angrebet, stak Andy Schleck kontra med to km tilbage og holdt hjem. Matti Breschel nr. 3 sammenlagt Kasakheren Assan Bazayev sørgede for, at førertrøjen blev i Astana-mandskabets besiddelse, idet han var den bedste placerede i frontgruppen sammenlagt inden etapen. Der er imidlertid lagt op til en uhyre spændende fortsættelse af arrangementet i storhertugdømmet, idet Bazayev i klassementet kun har tre sekunders forspring til italieneren Marco Marcato (Vacansoleil) og fem til Matti Breschel. Andy Schleck besætter femtepladsen notte sek. efter, mens storebror Fränk er nr. 8 med et minus på 10 sek., så det danske mandskab har en stærk trio af trumfer at spille ud. I spids det meste af dagen, men sluttede sidst Etapen havde længe den unge luxemburger Cyrille Heymans (Differdange) som forgrundsfigur. Han angreb efter to km og nåede at opbygge et forspring på knap 10 minutter. Da først Astana og Saxo Bank enedes om at stramme tempoet i feltet, gik det imidlertid hurtigt med at få lykkeridderen hentet. 20 km fra mål var offensiven neutraliseret, og Heymans sluttede som nr. 114 og sidste 11.45 min. efter vinderen. Klöden og Fränk Sckleck i mål sammen I den afsluttende fase blev der angrebet flittigt, og feltet splittedes kraftigt. Efter oktetten med Andy Schleck og Breschel fulgte syv mand med et minus på fem sek. Blandt disse var den tyske stjerne Andreas Klöden (Astana) og Fränk Schleck. 27 sek. bagude nåede knap 60 ryttere til mål, og her befandt alle Saxo Banks øvrige deltagere sig ligesom danske Martin Mortensen (Vacansoleil). Også den hidtidige indehaver af førertrøjen, Grégory Rast var med i den gruppe. Andy Schlecks anden sejr i år Det var Andy Schlecks anden sejr i år og blot den femte i den professionelle karriere. Luxembourgeren, der fylder 24 på onsdag, fik sit gennembrud med den imponerende triumf i Liège-Bastogne-Liège i slutningen af april efter få dage inden at have besat andenpladsen i Flèche Wallonne. For Team Saxo Bank var det sæsonens niende gevinst. Den senest foregående hjemførte Matti Breschel for godt er par uger siden i Vuelta a Catalunya.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved valget af Henrik Frandsen som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























