For ottende gang i denne sæson var der grund til sejrsjubel på det danske mandskab Team Designa Køkken efter et pointgivende løb på den internationale terminsliste, da letten Aleksejs Saramotins susede først over stregen på 3. etape i det franske Ronde de l’Oise. Og den succes giver blod på tanden inden den afsluttende udfordring i morgen. »Vi har tre ryttere i top 14 sammenlagt, og efter det vi så på etapen i dag, er det absolut realistisk at satse på, at vi erobrer den gule førertrøje«, vurderer sportsdirektør Allan Bo Andresen. Vil sætte rytteren i gult under pres »Flere gange undervejs blev hovedfeltet splittet, og i samtlige tilfælde var vi i overtal, mens belgieren Steven van Vooren, der kører i gult, var i store vanskeligheder. Han reddede sig dog ud af dem, men i morgen vil vi sætte ham endnu mere under pres«. Team Designa Køkkens bedste i klassementet et Michael Reihs, der er syv sek. efter van Vooren, men også René Jørgensen og Allan Johansen ligger som nr. 11 og 14 – begge 46 sek. efter den førende belgier – med mulighed for at avancere. Tidligt udbrud gav succes Saramotins, der sidste år sluttede som nr. 11 på den europæiske rangliste og for godt tre måneder siden vandt Grand Prix Lillers, kom på dagens etape med i et tidligt udbrud sammen med tre andre ryttere. »Vi arbejdede godt sammen, men med 30 kilometer til mål var forspringet faldet til godt et minut og det begyndte at se svært ud for os«, fortæller letten. Foråret spoleret af kyssesyge »Allan Bo gav mig besked på, at jeg skulle gå frem og sætte et hårdere tempo, og det betød, at to mand faldt fra, så jeg sad alene med franskmanden Jonathan Thire«. »Vi kæmpede hårdt for at holde feltet på afstand, og det lykkedes. I spurten var jeg hurtigst, og det var en herlig fornemmelse at vinde igen, efter at en stor del af foråret har været spoleret for mig på grund af kyssesyge«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.