Mens Tom Boonen i går indledte det hollandske Ster Elektrotoer med en fjerdeplads på prologen slået med 10 sekunder af hollænderen Niki Terpstra (Milram), har hans arbejdsgiver, Quick Step, intensiveret kampagnen for at sikre hans deltagelse i Tour de France. Ifølge det belgiske mandskabs manager, Patrick Lefevere, har to eksperter ved universiteterne i henholdsvis Leuven og Strasbourg uafhængigt af hinanden nemlig konstateret, at det er højst usandsynligt, at det belgiske nationalidol har sniffet den kokain, der senest fandtes spor af ved en dopingkontrol i slutningen af april. Minimale kokainspor i hårprøver Det er de anerkendte medicinske kapaciteter, Jan Tytgat fra Leuven og Pascal Kintz fra Louis Pasteur universiteter i Strasbourg, der ud fra de hårprøver, Boonen har afleveret, fastslår at indikationerne af kokainindtagelse er så minimale, at stoffet næppe kan være konsumeret via de gængse metoder. Eller med andre ord åbner de to professorer for den mulighed, som Boonen selv tidligere har luftet, uden at den dog mødte synderlig opbakning: at andre på en eller anden måde har givet ham kokainen uden hans vidende. Blackout i forbindelse med byture Boonen har erkendt, at han i forbindelse med vilde byture i de længerevarende pauser mellem løbene har indtaget så meget alkohol, at det har fremkaldt deciderede blackout. Quick Step anser erklæringerne fra de to eksperter for så væsentligt, at de er fremsendt til både den internationale cykelunion, UCI, hvis disciplinærkommission på et tidspunkt skal behandle Boonens kokainaffære, og til Tour de France-arrangørerne, som skal beslutte, om belgieren kan få lov til at stille op i verdens største cykelløb. Tour-direktionen har tilkendegivet, at en afgørelse i Boonen-sagen kan ventes inde længe, mens UCI først kan tage den op efter Tour de France.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Putin efterlod det indtryk, at han er den nye Peter den Store. Og han vil have endnu mere
-
Den ’store nordiske ordkrig’ afspejler, at lokummet brænder for at sige det på jævnt dansk
-
Her spiser kokken selv, når han har fri: »Jeg kan rigtig godt lide bare at sidde der og spise i en times tid en eller anden onsdag«
-
Fedmelæge: »Jeg undgår det helst, det er en unødig kilde til energi«
-
Professor og K-politiker: Ledelsen på Riget har et forklaringsproblem
-
Kvinde sigtes for ni tilfælde af vold mod Jonatan Spang
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Allan Boye Thulstrup
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce