Fuglsang tæt på den samlede triumf

Jakob Fuglsang under sidste års Post Danmark Rundt. Arkivfoto.
Jakob Fuglsang under sidste års Post Danmark Rundt. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Efter et succesrigt forsvar af førertrøjen i den skrappe finale på 3. etape i Slovenien Rundt står Team Saxo Banks Jakob Fuglsang nu over for karrierens anden samlede etapeløbstriumf. Den 24-årige danske debutant på højeste professionelle niveau markerede sig første gang i denne sammenhæng, da han slog til i Post Danmark Rundt sidste sæson, mens han endnu repræsenterede Team Designa Køkken.

LÆS ARTIKEL Fransk avis: Fuglsang er ugens fund

Og klarer han sig velbeholdent gennem morgendagens 153 km fra Sentjernej til Nove mesto, kan han se tilbage på at have ført det slovenske arrangement, som hører hjemme i løbskategorien lige under hjemmebanebegivenheden, fra start til mål.

Havde følgeskab af Jens Voigt
På dagens 177 km lange udfordring fra Lenart til Krvavec sejrede sloveneren Simon Spilak (Lampre), der angreb mod slutningen af den cirka 16 km lange finalestigning op til målet i 1.415 meters højde.

På denne afsluttende klatretur var Spilak en del af en lille udbrydergruppe, hvor Team Saxo Bank foruden Fuglsang også havde den tyske veteran Jens Voigt med.

Med et minus sammenlagt på 24.50 min. inden etapen udgjorde Spilak absolut ingen fare for Fuglsang, der i stedet koncentrerede sig om sin nærmeste konkurrent, sloveneren Tomaz Nose (Adria Mobil), som også sad med fremme.

Nærmeste rival satte tid til
Nose var dog ude af stand til at følge de allerforreste, og mens Spilak, der fylder 23 på tirsdag, fortsatte mod sin første sejr i tjeneste hos Lampre, stred Jakob Fuglsang sig til vejrs lige efter sammen med Matija Kvasina fra det kroatiske landshold og italieneren Domenico Pozzovivo (CSF).

Trioen noteredes for et minus på 42 sek. og Fuglsang for en fjerdeplads, men eftersom Nose først krydsede stregen 48 sek. senere har danskeren nu et forspring på 2.52 min. til sloveneren.

LÆS ARTIKELFuglsang kørte fra alle på slovensk bjerg Jens Voigt, der på de slovenske landeveje forbereder sig til Tour de France, besatte sjettepladsen 1.11 min. efter Spilak, og han rykker dermed op i top 10 sammenlagt. Offensiv neutraliseret på finalestigning Etapen prægedes af et langt udbrud, som polakken Maciej Bodnar (Liquigas) og italieneren Alessandro Raisoni (Carmiooro) etablerede kort efter starten. I det samlede klassement udgjorde Bodnar den farligste trussel mod Fuglsang, og han var da også en overgang virtuel indehaver af førertrøjen. Han havde inden etapen et minus på 5.46 min, men forspringet nåede op på over seks minutter, inden der for alvor blev reageret bagude. Kort inde på den cirka 16 km lange finalestigning, blev polakken og italieneren hentet, og derefter var det Fuglsang og Co., der tog over. Sidste etape uden vanskelige udfordringer I morgen gælder det den afsluttende etape fra Sentjernej til Novo mesto. Midtvejs på den 153 km lange distance skal rytterne over fire mindre stigninger. De sidste godt 60 km foregår i lettere kuperet terræn, som ikke skulle volde den førende dansker og hans hjælpere de store problemer. André Steensen i langt udbrud I det hollandske Ster Elektrotoer sørgede André Steensen for, at Team Saxo Banks farver længe præsenteredes flot i front på den 189 km lange kongeetape fra Verviers til La Gileppe. Den 21-årige dansker, der har været slemt plaget af skader, siden han sidste forår tiltrådte hos Bjarne Riis, deltog i dagens dominerende udbrud . Steensen havde følgeskab af englænderen Stephen Cummings (Barloworld), italieneren Davide Malacarne (Quick Step) samt hollænderen Rikke Dijkxhoorn (Van Vliet), og siden fik også belgieren Preben van Hecke (Topsport Vlaanderen) tilslutning. Sejr til Philippe Gilbert Kvintetten nåede dog aldrig op på ret meget mere end tre minutters forspring og efter godt 80 km i angreb var eventyret slut. På det tidspunkt resterede endnu 37 km, og kort efter skilte en gruppe på 18 ryttere sig ud, hvor Team Saxo Bank havde Matthew Goss med. Den unge australier fik ingen indflydelse på kampen om sejren, for med en km tilbage satsede belgieren Philippe Gilbert (Silence-Lotto) alt på stigningen op mod mål og holdt hjem. Det var Gilberts anden gevinst i denne sæson og blot Silence Lottos femte. Belgieren overrumplede også rivalerne på den næstsidste etape i Giro d’Italia. Hollænderen Niki Terpstra (Milram), der var med i 18 mands gruppen, tilbageerobrede førertrøjen fra tyskeren André Greipel (Team Columbia). Ny skrap dag i Pyrenæerne I det franske Route du Sud skulle rytterne på 3. etape fra Izaourt til Bangneres de Luchon atter prøve kræfter med skrappe tinder i Pyrenæerne som Col des Ares, Portet d’Aspet og Port de Balès. Fra toppen af sidstnævnte var der 10 km til mål, og franskmanden Christophe Riblon (Ag2r) var hurtigst på stregen, mens polakken Przemyslaw Niemiec (Miche) udbyggede sin samlede føring. Italiensk titel til Team Columbia

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her