Fuglsang kørte fra alle på slovensk bjerg

For første gang siden skiftet til Team Seax Bank vandt Jakob Fuglsang et løb, da han kørte fra alt og alle i Slovenien. Arkivfoto.
For første gang siden skiftet til Team Seax Bank vandt Jakob Fuglsang et løb, da han kørte fra alt og alle i Slovenien. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Efter sin imponerende præstation i Critérium du Dauphiné Libéré, hvor det i søndags blev til en samlet sjetteplads, demonstrerede stortalentet Jakob Fuglsang i dag, at han fortsat er flyvende. På den 229 km lange 1. etape i Slovenien Rundt fra Koren til Villach i Østrig sikrede den 24-årige tidligere U23-verdensmester i mountainbike sig en fornem triumf, da han kom alene til mål efter et udbrud på lidt over 40 km. Første sejr for Team Saxo Bank Dermed noteredes sidste sæsons vinder af Post Danmark Rundt for sin første sejr i tjeneste hos Team Saxo Bank, og med et forspring på cirka to minutter til den nærmeste rival, sloveneren Tomaz Nose (Adria Mobil), har han også taget et stort skridt mod den endelige gevinst. Fuglsang angreb på dagens mest krævende klatretur op til Vrsic i 1.611 meters højde, og selv om der fra toppen var 40 km til mål, formåede danskeren at holde forfølgerne på afstand. Går efter den samlede sejr »Jeg var egentlig lidt spændt på, hvordan formen ville være, for efter afslutningen på Dauphiné har jeg kun trillet nogle træningsture derhjemme. Men det var en herlig fornemmelse at mærke, at jeg havde overskud til ikke alene at stikke fra de andre på stigningen, men også derefter at øge forspringet«, fortæller en glad Jakob Fuglsang.

LÆS ARTIKEL Fransk avis: Fuglsang er ugens fund

»Nu går jeg helt klart efter den samlede sejr. I morgen regner jeg med at få en nogenlunde rolig dag, og jeg er sikker på, at holdet nok skal bakke mig op. Og lørdag bliver det hele så sandsynligvis afgjort med mål på en bjergtop«.

Måtte angribe flere gange
»Jeg kunne godt føle i dag, at jeg ikke havde helt den samme power som i Dauphiné. Derfor måtte jeg også angribe flere gange, før jeg fik rystet de andre af«.

»Det lykkedes tre km fra toppen, og derefter besluttede jeg mig for at satse på at køre alene resten af vejen. Der var jo ingen grund til at vente på forfølgerne, så skulle jeg jo blot have sat dem endnu engang«.

Stærkt hold omkring sig
Slovenien Rundt strækker sig over fire dage og er en bjergrig affære. Løbet hører hjemme i den tredje bedste kategori på den internationale terminsliste, og det har deltagelse af 16 hold, hvoraf de tre har ProTour status. Foruden Team Saxo Bank er det de italienske Liquigas og Lampre.

LÆS ARTIKELFornem triumf, men stadig store problemer for Valverde Jakob Fuglsang har de kommende dage støtte af to af det danske mandskabs Tour de France-aktører, den hjemlige mester Nicki Sørensen og den tyske veteran Jens Voigt. Desuden repræsenteres Team Saxo Bank i løbet af Frank Høj, Lasse Bøchman, Anders Lund, Alexandre Kolobnev og Karsten Kroon. Vandt to bjergspurter

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her