Armstrong kan atter skrive historie

Efter tredjepladsen i Tour de France er Lance Armstrongs næste projekt at etablere et nyt ProTour-hold med Team RadioShack. Arkivfoto.
Efter tredjepladsen i Tour de France er Lance Armstrongs næste projekt at etablere et nyt ProTour-hold med Team RadioShack. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Med sit formidable comeback har den amerikanske superstjerne Lance Armstrong i denne sæson skrevet cykelhistorie rent sportsligt ved ikke bare at genoptage konkurrenceaktiviteterne efter mere end tre års pause, men også ved at kunne hævde sig på allerhøjeste internationale niveau. Og nu er den syvdobbelte Tour de France-vinder på kurs mod endnu en bemærkelsesværdig bedrift, idet hans ny mandskab, Team RadioShack, der lanceredes for mindre end en måned siden under Tour de France, allerede har søgt om optagelse i ProTouren hos den internationale cykelunion, UCI. Tre nye ansøgere Endnu har intet nyetableret firmahold i sit første leveår vundet indpas i dette fine selskab, som UCI bragte til verden i 2005. Men det skulle undre meget, om ikke Lance Armstrong også på det punkt møder udstrakt velvilje hos idrætsgrenens moderorganisation. I øvrigt er RadioShack ikke ene om at anmode om indlemmelse i ProTouren.

Også det ny britiske mandskab Team Sky, som har været i støbeskeen siden sidste sæson ønsker at operere på topplan, og det samme gør det hollandske Skil-Shimano. Sidstnævnte har i flere sæsoner med stor succes gjort sig gældende lige under ProTouren som et såkaldt Pro Continental Team, og har da også fået wildcard til adskillige af de største internationale arrangement med årets Tour de France som højdepunktet. 18 ProTour hold i år I forvejen omfatter ProTouren 18 hold, og det kan vise sig problematisk, hvis antallet nu øges til 21. Det levner nemlig ikke meget råderum for arrangørerne til at uddele wildcard, og adskillige vil utvivlsomt også have store vanskeligheder ved at finde plads til samtlige 21 ProTour mandskaber i deres begivenheder. UCI afgøre i løbet af september, hvilke hold der skal udstyres med ProTour licens. Foruden de tre nye ansøgere er også fransk Ag2r, Cofidis og Bouygues Telecom samt tyske Milram og italienske Lampre oppe til vurdering, eftersom deres licens udløber, og alle ønsker at få den forlænget. Garanteret deltagelse i ProTouren Fordelen ved at have ProTour status er, at holdene er garanteret deltagelse i de 14 løb, som indgår i UCI’s ProTour-serie. En tilsvarende sikkerhed findes derimod ikke for eksempelvis Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a Espana, som arrangeres af henholdsvis Amaury Sport Organisation, RCS Sport og Unipublic. Disse tre organisationer står bag i alt 10 betydningsfulde løb, som sammen med de 14 i ProTouren tæller med til den verdensrangliste, som UCI indførte ved indeværende sæsons begyndelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her