Valverdes hjælper vil være kaptajn

Lyt til artiklen

Når Vuelta a Espana indledes 29. august på motorbanen i den hollandske by Assen, er det med den spanske stjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) som en af favoritterne, mens landsmanden Joaquin Rodriguez er tiltænkt rollen som en særdeles værdifuld hjælper. Men efter i adskillige sæsoner at have stået i andet geled, er Rodriguez nu parat til at jagte egne ambitioner. Det er baggrunden for det opsigtsvækkende skifte, som den 30-årige spanier foretager i 2010, hvor han skal repræsentere det russiske Katusha-mandskab. Etapeløbsprofil en mangelvare Katusha har i sin første sæson opnået ganske pæne resultater og er med 19 sejre placeret som nr. 5 på ProTour-holdenes vinderliste, men det har knebet med at hævde sig i de store etapeløbs samlede klassementer. Den mangel skal Rodriguez prøve at afhjælpe. Han har rigelig erfaring fra de krævende nationale rundture og deltog således allerede i sin første sæson som professionel i 2001 i både Giro d’Italia og Tour de France og gennemførte begge. Nr. 6 i Vueltaen sidste år I de første tre år repræsenterede han Once, skiftede derefter til Saunier Duval, inden turen i 2007 gik til Caisse d’Epargne. LÆS OGSÅValverde sætter kurs mod Vuelta-form

Han vandt i 2003 en etape i Vuelta a Espana og bar førertrøjen i to dage. Sit bedste samlede resultat opnåede han i Vueltaen sidste år med en sjetteplads, og han hyldedes som løbets bjergkonge i 2005. I indeværende sæson har han vundet en etape i både Tirreno-Adriatico i marts og Vuelta a Burgos i sidste uge, hvilket også indbragte ham førertrøjen, som han dog måtte aflevere dagen efter. Hullet er allerede fyldt ud Dermed har Caisse d’Epargne indenfor den seneste uge været involveret i to bemærkelsesværdige rytterhandler. I sidste uge meddeltes det således, at italieneren Marzio Bruseghin er på vej fra Lampre til Caisse d’Epargne, så det spanske storhold har allerede sørget for, at hullet efter Rodriguez er fyldt ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her