Efter sejren på enkeltstarten forleden i det franske etapeløb Tour de l’Ain tronede den tilbagevendte kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov i weekenden atter på sejrspodiet. Denne gang foregik det i den indonesiske by Tenggarong, hvor de asiatiske mesterskaber afvikledes, men Vinokourov måtte nøjes med sølvet efter en kappestrid, der totalt domineredes af Kasakhstan. Øverst tronede Dimitri Fofonov, der ligesom sin væsentligt mere berømte landsmand har været i konflikt med antidopingreglerne, men slap væsentligt billigere end denne. Bronzen gik til Valentin Iglinskiy, der det meste af denne sæson har optrådt på det kasakhiske landshold sammen med Fofonov og på det seneste ligeledes med Vinokourov. Fældet i Tour de France Dimitri Fofonov deltog i sidste års Tour de France for Crédit Agricole, men blev efter løbet afsløret som dopingsynder. Han havde i tre sæsoner repræsenteret Crédit Agricole efter de fem foregående år at have kørt for Cofidis, og han kørte på fransk licens. Som alle andre hævdede Fofonov at være uskyldig, men i modsætning til de fleste fik han delvis medhold i dette ved den dømmende instans. Det var det franske cykelforbund, der bestemt ikke er kendt for at gå blidt til værks i denne sammenhæng, som skulle behandle Fofonovs sag, og forbundet vurderede faktisk, at der først og fremmest havde været tale om skødesløshed fra kasakherens side. Slap med tre måneders karantæne Derfor slap han med tre måneders karantæne, hvilket indebar, at han har kunnet konkurrere i det meste af denne sæson. Han har dog ikke fundet et job på et firmahold, men har stillet op for Kasakhstan. Han har vundet en etape i Tour di Loir et Cher, ligesom han blev national mester. I kampen om den asiatiske titel kom han alene til mål 2.08 min. foran Vinokourov, der havde yderligere et halvt minut ned til Iglinskiy. Ribeiro vandt i Portugal I Portugal Rundt ændrede den afsluttende enkeltstart ikke væsentligt i den samlede stilling. Den 31-årige portugiser Nuno Ribeiro (Liberty Seguros), der også vandt løbet i 2003, sejrede 1.24 min. foran spanieren David Blanco (Palmeiras) og med yderligere 12 sek. ned til dennes landsmand David Bernabeu (Barbot). Enkeltstarten gav sejr til Ribeiros spanske holdkammerat Hector Guerra.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.