Fransk succes efter Tour-skuffelse

Sylvain Chavanel på 13. etape af Tour de France. Arkivfoto.
Sylvain Chavanel på 13. etape af Tour de France. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

I Tour de France lykkedes det ikke ganske et af værtsnationens mest fremtrædende navne, Sylvain Chavanel, at indfri forventningerne.

Kun en enkelt top 10 placering på en etape og en samlet 20. plads blev det til. Til gengæld har den 30-årige franskmand generelt haft en fin sæson for sin ny belgiske arbejdsgiver Quick Step, og efter et stærkt forår synes han nu på vej mod yderligere fornemme præstationer. Sejrede med ét sekund I dag vandt han således den 4,4 km lange prolog i ProTour løbet Eneco Tour, da han med tiden 4.55 sek. gennemførte distancen i Rotterdam ét sek. hurtigere end de to sprintere, den amerikanske vinder af søndagens Vattenfall Cyclassics Tyler Farrar (Garmin) og sin belgiske holdkammerat Tom Boonen. »Afstandene er så små, at der kan nå at ske meget endnu, men jeg går efter den samlede sejr, for jeg tror, løbet bliver afgjort på sidste dags enkeltstart på 13 km i Amersfoort«, sagde Sylvain Chavanel efter triumfen. Wiggins på fjerdepladsen En af de store favoritter til sejr på prologen, den engelske Tour de France-sensation Bradley Wiggins (Garmin), der er regerende olympisk mester i 4 km forfølgelsesløb på bane og ligeledes har været verdensmester i denne disciplin, måtte på fjerdepladsen se sig slået med to sek., og det sætter Sylvain Chavanels bedrift i relief. Samtidig meldte franskmanden sig også som et varmt bud på en topplacering, når Vuelta a Espana 29. august indledes med en 4,5 km enkeltstart lidt længere nordpå i Holland, på motorcykelbanen i Assen. Også Tom Boonens indsats vidner om, at han er på rette vej efter sin skuffende indsats i Touren, og han er ligeledes med, når det går løs i Vuelta a Espana. Alex Rasmussen Saxo Banks bedste Den danske verdensmester i 4 km holdforfølgelsesløb Alex Rasmussen blev Team Saxo Banks bedste på en 13. plads seks sek. efter Chavanel. De øvrige ryttere på det danske mandskab noteredes for følgende facit: 36. Matt Goos 13 sek., 39. Lars Bak 13, 51. Jurgen van Goolen 15, 78. Juan José Haedo 18, 96. Frank Høj 20, 126. Dominik Klemme 25, 161. Kasper Klostergaard 35. Brian Vandborg (Liquigas) sluttede som nr. 62 med et minus på 17 sek. Glade minder for Boonen Eneco Tour fortsætter i dag med 185 km i Belgien fra Aalter til Ardoole, og efter en næsten flad etape, er det sprinterne, der får hovedrollerne. Målbyen vækker da også gode minder hos Tom Boonen, idet han her vandt en etape i Eneco Tour sidste år. Slovensk sejr i Frankrig På de franske landeveje indledtes Tour du Limousion, der ligesom Eneco Tour for mange af deltagerne indgår som led i forberedelserne til Vuelta Espana, med 159,6 km fra Limoges til Ussel. Etapen blev længe præget af den franske duo Nicolas Vogondy (Agritubel) og Mathieu Perget (Caisse d’Epargne), som var i udbrud det meste af dagen. Knap 10 km fra mål blev de dog hentet, og i en spurt blandt 75 ryttere var sloveneren Borut Bozic (Vacansoleil) hurtigst foran spanieren Xabier Florencio (Cervèlo) og tyskeren Paul Martens (Rabobank). Det var Bozics fjerde sejr i denne sæson, og han vandt således også for et par uger siden 1. etape i det seneste ProTour etapeløb Polen Rundt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her