Alt tyder nu på, at den tidligere danske Tour de France-bjergkonge Michael Rasmussen har indset, at han tvinges til at skrinlægge planerne om deltagelse i årets Vuelta a Espana. I hvert fald oplyser Velonews.com, at den 35-årige klatrespecialist via e-mail har meddelt det amerikanske cykelmagasin, at han ikke vil være at finde på startlinjen, når den spanske cykelrundtur på lørdag indledes med en 4,5 km enkeltstart i den hollandske by Assen. Holdets navn stadig hemmeligt »Alt hvad jeg kan sige omkring Vueltaen, er, at det hold, jeg har forhandlet med, ikke nåede at registrere mig i tide, og at Unipublic ikke ønsker at gøre en undtagelse ved at lukke mig ind«, skriver Michael Rasmussen i mailen til Velonews med henvisning til afslaget fra de spanske arrangører. »Unipublic har derimod gjort en undtagelse overfor tre Lotto-ryttere, som ikke stod på den oprindelige startliste. Men under alle omstændigheder - ingen Vuelta«.
LÆS ARTIKEL En sag med fejl og forskelsbehandling
Heller ikke overfor Velonews afslører Michael Rasmussen, hvilket mandskab der var villig til at tage ham med i Vuelta a Espana, og som fra den internationale cykelunion, UCI, havde fået grønt lys til at ansætte danskeren og lade ham stille op i den store spanske begivenhed. Bøjer reglerne for Silence-Lotto



























