Michael Rasmussen blev i 2007 smidt ud af Tour de France af sin arbejdsgiver, Rabobank. Årsagen var pressens intense fokusering på danskerens advarsler fra antidopingmyndighederne på grund af manglende oplysninger om hans opholdssteder, de såkaldte whereabouts. Oplysningerne skal sikre, at dopingkontrollanterne hver dag året rundt kan udføre uanmeldte kontroller. Hvis en rytter inden for 18 måneder modtager tre advarsler for manglende eller urigtige whereabouts-oplysninger, er det en overtrædelse af dopingreglerne, der kan straffes med karantæne. Danmarks Radio fik lavinen til at rulle under Touren med oplysningen om, at Rasmussen 24. marts 2006 havde fået en advarsel fra den internationale cykelunion, UCI, for at ikke at have sendt whereabouts-oplysninger for april, maj og juni. DR oplyste ikke, at advarslen blev givet i strid med reglerne. Procedurefejl Professor Verner Møller fra Aarhus Universitet kalder denne første advarsel en decideret procedurefejl fra UCI. Reglerne foreskriver nemlig, at ryttere skal have mulighed for at gøre indsigelser mod advarslen før den registreres. Den mulighed fik Michael Rasmussen ikke, selv om UCI udstedte advarslen på et tidspunkt, hvor de stadig havde brugbare oplysninger om danskerens opholdssteder. Desuden anfører Verner Møller, at fem af danskerens holdkammerater på Rabobank begik samme fejl uden at blive tildelt advarsel. Anden advarsel kom 8. maj 2007 fra Anti Doping Danmark, der forgæves var mødt op på Michael Rasmussens adresse i Italien. Michael Rasmussen gjorde indsigelse mod advarslen med forklaringen om, at hullet i hans whereabouts på 36 timer skyldes, at han havde ændret rejseplaner af hensyn til trafik og træningsforhold. Michael Rasmussen vedlagde sin flybillet som dokumentation. Anti Doping Danmark afviste indsigelsen uden begrundelse. Advarslen kan godt forsvares ud fra reglerne, der forlanger konstant opdaterede whereabouts. Parkeringsbillet var nok Men Verner Møller afslører, at en anden dansk cykelrytter, der ikke ønsker sit navn frem, slap uden advarsel for et identisk brud på reglerne. Den anonyme danske rytter havde et hul i whereabouts på 48 timer og blev også opsøgt forgæves af Anti Doping Danmark. Han gjorde indsigelse med henvisning til ændrede rejseplaner og indsendte en parkeringsbillet som dokumentation. Anti Doping Danmark godtog forklaringen og tildelte ham ikke en advarsel. Tredje advarsel kom fra UCI 29. juni 2007, fordi Michael Rasmussen ikke havde indsendt opdaterede whereabouts for juni i tide. Danskeren fastholdt imidlertid, at han havde indsendt oplysningerne rettidigt. Han havde blot brugt almindelig post, hvorfor UCI fik oplysningerne med forsinkelse, selv om han havde sendt dem inden for tidsfristen. Det mente han at have ret til, fordi UCI havde sendt ham retningslinjer på engelsk, hvor almindelig post, fax og e-mail angives som acceptable til indsendelse af opdateringer. Indsigelse afvist Reglerne angiver ikke udtrykkeligt, at brevet skal være fremme inden for tidsfristen. Michael Rasmussen tolkede derfor reglerne sådan, at han blot skulle poste brevet inden for tidsfristen. I de fransksprogede retningslinjer er almindelig post ikke angivet som mulighed til indsendelse af opdateringer, men Michael Rasmussen hævdede kun at have læst den engelske version. UCI afviste indsigelsen og henviste blandt andet til, at danskeren først havde postet et brev 8. juni, som skulle være postet 4. juni. Under det retslige efterspil blev konvolutten gransket, og det blev fastslået, at den var poststemplet i Italien 4. juni. Fjerde advarsel kom 10. juli under Touren fra Anti Doping Danmark, der forgæves havde opsøgt Michael Rasmussen i juni. Anti Doping Danmark hentede whereabouts-oplysningerne fra UCI, hvorfor der reelt er tale om samme forseelse. Michael Rasmussen fik altså to advarsler for samme utilfredsstillende whereabouts-oplysninger. Det er dobbelt straf for samme forseelse, så at tælle dem sammen er i strid med det juridiske grundprincip om »ikke to gange for det samme«, anfører Verner Møller. Kun to reelle advarsler Michael Rasmussen havde altså midt under Touren tilsyneladende fire advarsler. Tre advarsler er nok til en overtrædelse af dopingreglerne. Men sagen rejses ikke. Dels er den første advarsel en procedurefejl, dels kan man ikke straffes for samme forseelse to gange af to forskellige antidopingagenturer. Reelt havde Michael Rasmussen altså to advarsler, da hans hold, Rabobank, smed ham ud af Tour de France iført den gule trøje. To advarsler er ikke en overtrædelse af nogen dopingregler. Ifølge Verner Møller blev Michael Rasmussen under Touren udsat for en negativ kampagne med udgangspunkt i advarslerne. Han minder om, at whereabouts-oplysningerne er fuldstændig fortrolige. Alligevel blev de lækket til pressen. Direktøren for Danmarks Cykle Union bekræftede endda til dansk tv under Touren, at Michael Rasmussen havde fire advarsler. Også UCI brugte danskerens whereabouts-oplysninger i udtalelser til pressen. Verner Møller minder om, at advarsler ikke er ualmindelige blandt topatleter. I 2006 fik de knap 300 registrerede norske atleter eksempelvis 135 advarsler. 26 af disse var udstedt som anden advarsel. En norsk atlet fik sågar fire advarsler uden konsekvenser. Verner Møller påpeger desuden, at Anti Doping Danmark i 2007 var det eneste agentur i verden, som orienterede UCI om udstedte advarsler. Verner Møller siger, at han ikke forsvarer Michael Rasmussen. Han prøver blot at vise, at den danske cykelrytter blev udsat for problematisk sagsbehandling og forskelsbehandling op til det dramatiske exit fra Touren. Holdet kendte til løgnen Senere har Michael Rasmussen indrømmet over for UCI, at han gav urigtige oplysninger om sine opholdssteder for juni 2007. Han var ikke i Mexico, som han hævdede. Michael Rasmussen har siden fået rettens ord for, at Rabobank, der suspenderede ham under Touren, kendte til løgnen. UCI indledte en disciplinærsag mod danskeren i 2008. Hvis han blot skulle straffes for de for sent afleverede og urigtige whereabouts-oplysninger, havde det givet mellem tre og 12 måneders karantæne. Men UCI brugte Michael Rasmussens indrømmelse til at udvide anklagen, så den også omfattede ’undvigelse af prøveindsamling’. Michael Rasmussen protesterede med henvisning til, at UCI ikke havde forsøgt at opsøge ham i perioden med de forkerte whereabouts-oplysninger, hvorfor der ikke kunne være tale om undvigelse. Misinformationen var ikke for at undgå dopingkontrol, den var motiveret af ægteskabelige problemer, påstod han. Hans forklaring vandt ikke opbakning. Derfor fik han to års karantæne med virkning fra 26. juli 2007. I dag er karantænen udstået, men Michael Rasmussen har endnu ikke fundet en ny arbejdsgiver.