Efter at have holdt særdeles lav profil på de to første etaper af det franske Tour du Poitou-Charentes solede Team Saxo Bank sig her til formiddag i succes, da den svenske OL-sølvvinder i enkeltstart Gustav Larsson både vandt den 22,6 km lang tempokørsel og erobrede løbets førertrøje. Den 28-årige svensker tilbagelagde distancen med start og mål i Monts sur Guesnes på 29.09 min. og var dermed 25 sek. hurtigere end nr. 2 franskmanden David Lelay (Agritubel), mens australieren Brett Lancaster (Cervélo) blev slået med yderligere syv sek. De to er nu også Gustav Larsson nærmeste rivaler sammenlagt, idet de begge har et minus på 32 sek. til svenskeren. Endnu to etaper tilbage Dermed tegner udsigterne til, at det danske mandskab hjemfører den samlede gevinst ganske lovende. Det franske arrangement fortsætter i eftermiddag med 98,5 fra Monts sur Guesnes til Loudun, og der sættes punktum i morgen med 186,9 km fra Atlansevre til Poitiers. De øvrige syv i Team Saxo Banks trup – Nicki Sørensen, Lasse Bøchman, Anders Lund, André Steensen, Michael Mørkøv, englænderen Jonathan Bellis og svenskeren Marcus Ljungqvist – får dermed nok at se til, for der er næppe tvivl om, at der vil blive rettet kraftige angreb mod Gustav Larssons position i de to afsluttende styreprøver. Hidtil i løbet har Team Saxo Bank arbejdet hårdt for at holde feltet samlet, og det er lykkedes nogenlunde, uden at det dog indtil i dag har ført til topplaceringer. Nr. 33 inden enkeltstarten Gustav Larsson lå inden enkeltstarten som nr. 33 og havde ligesom 43 andre ryttere et minus på 29 sek. til den førende franskmand Anthony Ravard (Agritubel). Hovedparten af de konkurrenter, som befandt sig foran svenskeren sammenlagt, formåede slet ikke at hævde sig på enkeltstarten. Undtagelsen var franskmanden Nicolas Rousseau (Ag2r). Han havde inden etapen et forspring på tre sek. til Larsson, noteredes for nøjagtig samme mellemtid som denne, men var ikke i stand til at holde tempoet på den sidste halvdel og sluttede som nr. fire med 40 sek. op til svenskeren. Bedst ved mellemtiden var i øvrigt belgieren Dries Devenyns, som var ét sek. hurtigere end Larsson, men sluttede på femtepladsen i samme tid som Rousseau. Fornem OL-bedrift Det var Gustav Larssons første sejr, siden han vandt enkeltstarten i Post Danmark Rundt sidste år. Kort efter leverede han en fremragende præstation ved OL i Beijing, da han i tempodysten kun blev overtrumfet af sin schweiziske holdkammerat Fabian Cancellara. Forskellen mellem de to var 33 sek., mens amerikaneren Levi Leipheimer på bronzepladsen var yderligere 36 sek. efter. Siden Gustav Larsson i 2003 blev professionel på Fassa Bortolo har han desuden to gange været svensk mester på enkeltstarten – i 2006 og 2007.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Tumult ved 1.maj-tale i Fælledparken
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























