Nordmanden Edvald Boasson Hagen, der allerede efter to år som professionel cykelrytter har sikret sig en kontrakt med det ny britiske mandskab Team Sky til en værdi af otte-ni mio. kr. om året, er ikke til at stoppe lige nu. For en uge siden meddelte det 22-årige supertalent, at han var halvsløj og følte sig et godt stykke fra sin maksimale form, hvorfor forventningerne til hans deltagelse i Tour of Britain var afdæmpede.
LÆS ARTIKEL Nordmand er alle millionerne værd
Ikke desto mindre hyldedes han i dag atter som etapevinder i Storbritanniens største cykelarrangement et døgn efter, at han havde halet den første gevinst i land.
Kun ét sek. efter sammenlagt
Efter 148 km med start og mål i Blackpool krydsede han stregen med sikker afstand til australieren Chris Sutton (Garmin) og den tysker mester Martin Reimer (Cervélo).
Og nu puster Boasson Hagen for alvor den to år ældre hollænderen Kei Reus (Rabobank) i nakken sammenlagt, idet han kun er ét sek. bagud, mens Sutton på tredjepladsen er yderligere tre sek. efter.
Slap for føringsarbejdet
Team Columbia havde belgieren Maxime Monfort med i det udbrud, som prægede en stor del af etapen, og det betød, at det amerikanske mandskab kunne overlade føringsarbejdet i feltet til Team Garmin, der har australieren Chris Sutton i samme rolle som Boasson Hagen med satsning både på etapesucces og samlet sejr, og Rabobank som indehaver af førertrøjen.
LÆS ARTIKELMere succes på vej mod millionkontrakten Offensiven blev neutraliseret med få km til mål, og derefter overtog Team Columbia kommandoen. Fin kontrol over finalen




























