Armstrong har kigget VM-guldvinder ud

Selveste Lance Armstrong har spået Jack Bobridge en stor karriere i cykelsporten. Talentet blev vist frem på VM-enkeltstarten for U23-ryttere, som australieren vandt.
Selveste Lance Armstrong har spået Jack Bobridge en stor karriere i cykelsporten. Talentet blev vist frem på VM-enkeltstarten for U23-ryttere, som australieren vandt.
Lyt til artiklen

Allerede i januar, da den amerikanske superstjerne Lance Armstrong i Australien under overvældende medieopmærksomhed vendte tilbage til topidræt, uddelte han en fornem buket verbale roser til den indtil da for ham fuldstændig ukendte, unge australier Jack Bobridge. Denne ledsagede den syvdobbelte Tour de France-vinder under nogle træningsture i Adelaide, hvor Bobridge har hjemme, og konkurrerede siden mod amerikaneren i Tour Down Under. Gjorde stort indtryk på Armstrong Og ved de lejligheder imponerende han åbenbart Armstrong i en grad, så amerikaneren spåede ham en lysende fremtid. Det gentog sig under Tour de France, hvor Jack Bobridge ganske vist ikke var til stede, men han havde åbenbart gjort så stort et indtryk på Armstrong, at australierens navn atter bragtes på bane, da den amerikanske veteran blev bedt om at vurdere, hvem de kommende års topnavne på den internationale scene kunne vise sig at være. Portugisisk sølv, tysk bronze Og i dag demonstrerede den 20-årige Jack Bobridge så på landevejene ved Mendrisio på markant vis, at Armstrong er på rette spor i sin vurdering.

LÆS ARTIKEL Australier vandt første VM-guld

For ved VM i den solbeskinnede, sydschweiziske provinsidyl hyldedes den unge australier som mesterskabernes første guldvinder, da han på U23 rytternes 33,2 km lange enkeltstart var 18 sek. hurtigere end portuigiseren Nelson Rodriquez, mens sidste års nr. 2, tyskeren Patrick Gretsch, yderligere ni sek. bagude fik bronze.

En fantastisk motivation
»Det har været en fantastisk motivation for mig, at Lance Armstrong har udtalt sig så positivt om mig. At en så stor stjerne overhovedet lægger mærke til, hvad jeg laver, kom helt bag på mig«, sagde Jack Bobridge på pressemødet efter VM-triumfen.

Nu skal det straks slås fast, at australieren sin unge alder til trods langt fra er uvant med at optræde på sejrsskamler. Det er dog hidtil hovedsagelig sket i banesammenhæng, og den nykårede verdensmester har dermed gennemgået en udvikling som talrige berømte landsmænd før ham, der ligeledes har brilleret på velodromerne, inden de slog til på landevejene.

Bliver professionel på Team Garmin
Bobridge var således med til at vinde VM-guld i holdforfølgelsesløb for juniorer i 2006 og 2007, og ved dette års verdensmesterskaber i den polske by Pruszkow måtte han i elitens individuelle tempodisciplin kun se sig overtrumfet af amerikaneren Taylor Phinney.

LÆS ARTIKELVM-guld til USA's ny supermand Satsningen på banesporten fortsætter i hvert fald frem til OL i London, men sideløbende styrer australieren karrieren ind på et nyt spor, når han efter årsskiftet bliver professionel på det amerikanske Garmin-mandskab. Satser på VM i Ballerup

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her