Selv om den internationale cykelunion, UCI, ikke blander sig direkte i opgøret mellem det kasakhiske ProTour mandskab Astana og verdens bedste etapeløbsrytter, Albert Contador, der handler om Tour-kongens desperate forsøg på at slippe ud af kontrakten med sin nuværende arbejdsgiver, kan unionen måske alligevel redde spanieren ud af kniben.
LÆS OGSÅ Cykelboss: Contador holdes som gidsel
På et pressemøde i dag i forbindelse med VM i Mendrisio afslørede UCIs præsident Pat McQuaid nemlig, at Astana er i overhængende fare for at miste sin ProTour licens, og sker det, vil Contador automatisk være frit stillet til at skrive kontrakt med et andet mandskab.
Prestigeprojekt for præsidenten
»Jeg deltager ikke selv i behandlingen af Astanas ansøgning om at få forlænget licensen, men efter de informationer jeg har fået fra et møde mellem Astana og licenskomitéen, kan jeg sige, at det ikke ser lyst ud for holdets muligheder for en fortsat ProTour-status«, konstaterer Pat McQuaid.
»Jeg var for tre uger siden i Kasakhstan for at drøfte Astana med sportsministeren. Ved den lejlighed erfarede jeg, at cykelholdet er et personligt prestigeprojekt for landets præsident Nursultan Naserbajev, og at han havde engageret en højtstående forretningsmand til at sørge for den nødvendige organisation«.
Contador siger nej tak til 30 mio. »Men endnu har vi ikke modtaget meldinger, der indikerer, at Astana lever op til de krav, der stilles for at opnå en forlængelse af licensen«. UCI i løbende kontakt med Contador »Det står helt klart, at Contador er bundet til at køre for Astana også i 2010, hvis holdet bliver i ProTouren, mens han i modsat fald er fri. Han var for nylig på besøg hos os i UCI, og vi er i løbende kontakt med ham for at holde ham ajour med, hvad der sker«. »Jeg ønsker ikke at foregribe begivenhedernes gang, men Astana var jo allerede i vanskeligheder i maj-juni. Dengang suspenderede vi den sag, der var indledt, fordi holdet ikke kunne leve op til sine økonomiske forpligtelser. Men de forhold bliver taget op igen, når licenskomiteen vurderer den nuværende situation«, fastslår McQuaid Bruyneel: Holder Contador som gidsel


























