Tour-stjerner frikendt for dopingmistanke

Mens Carlos Sastre med god samvittighed kan blive stående i midten, er den østrigske bjergkonge og numemr tre i 2008-touren, Bernhard Kohl (th.), allerede taget i dopingmisbrug. Arkivfoto.
Mens Carlos Sastre med god samvittighed kan blive stående i midten, er den østrigske bjergkonge og numemr tre i 2008-touren, Bernhard Kohl (th.), allerede taget i dopingmisbrug. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

I kølvandet på de seneste dages verbale stridigheder mellem det franske antidopingagentur, AFLD, og den internationale cykelunion, UCI, imødesås en ny konfrontation, da den franske organisation i dag på et pressemøde i Paris offentliggjorde resultaterne af fornyede dopinganalyser af prøver taget under Tour de France 2008. Og med tanke på, at UCI så sent som i går offentliggjorde, at italieneren Gabriele Bosisio (Lpr) er røget i dopingfælden, har der utvivlsomt været næret bange anelser i cykelverdenen om, at ny sager skulle dukke op under dagens seance i den franske hovedstad.

LÆS ARTIKEL Endnu en dopingsynder ryger i fælden

Men alle kan i den sammenhæng ånde lettet op, for AFLD’s chef Pierre Bordry kunne meddele, at ingen af de analyser, der er blevet foretaget, har vist spor af forbudte stoffer.

Tour de France vandtes sidste års som bekendt af Team CSC’s Carlos Sastre og havde australieren Cadel Evans (Silence-Lotto), russeren Denis Mentjov (Rabobank), amerikaneren Christian Vande Velde (Garmin) og Sastres luxembourgske holdkammerat Fränk Schleck som andre af hovedrolleindehaverne.

Vil ikke sætte navn på de undersøgte
Om lige netop disse ryttere er blandt dem, som har fået deres prøver undersøgt endnu engang, vides ikke.

AFLD ønsker nemlig ikke at oplyse, hvilke aktører der har været berørt af den yderligere efterforskning. Kun, at det drejer sig om 17 personer, at de alle har hørt til de fremtrædende skikkelser i Touren 2008, og at det først og fremmest har været meningen at slå fast, om de har anvendt EPO-varianten Cera.

»Det var ikke vores mål nødvendigvis at finde noget. Vi ville blot sikre os, at alt var i orden, og det er nu konstateret«, sagde Pierre Bordry på pressemødet.

Stod for kontrollen sidste år

Det var AFLD, der stod for dopingkontrollen sidste år på grund af striden mellem UCI og arrangøren Amaury Sport Organisation, og i forbindelse af løbet var der udarbejdet en liste over ryttere, som ville blive genstand for særlig intens kontrol.

Det førte da også til, at i alt syv mand blev fældet med Riccardo Riccò, bjergkongen Bernhard Kohl og Stefan Schumacher involveret i de mest spektakulære affærer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her