Team Saxo Banks to luxembourgske stjerner, brødrene Fränk og Andy Schleck, sluttede sæsonen tidligere end planlagt. Storebror Fränk, fordi han skulle opereres, Andy, fordi han var kørt træt, men nu er begge tilsyneladende kommet til kræfter.
LÆS OGSÅ Tour-stjerne tvinges til operation
I hvert fald er de at finde i udsøgt selskab i det caribiske ferieparadis Curacao, der hvert år i begyndelsen af november lægger landeveje og luksuriøse kulisser til en sæsonafslutning for en række indbudte pedalatleter.
Contador skålede i champagne
Den mest prominente i den aktuelle forsamling er Tour de France-triumfatoren Alberto Contador (Astana), men også sæsonens mest vindende aktør englænderen Mark Cavendish (Team Columbia), den norske sejrherre i Tourens pointkonkurrence Thor Hushovd (Cervélo) samt altså brødrene Schleck har taget turen til Caribien.
Contador får klar besked Den hidtil mest opsigtsvækkende begivenhed indtraf forleden, da Fränk Schleck til stor overraskelse for sine omgivelser på kanten af swimmingpoolen kastede sig ud i et spontant frieri til sin kæreste Martine. Hun var ifølge den hollandske avis Algemeen Dagblad ikke længe om at sige ja, og derefter sprang champagnepropperne med Contador som en af de første til at gratulere. Hollænder står bag begivenheden Det er den hollandske cykelarrangør Leo van Vliet, der også er manden bag Amstel Gold Race, som står for begivenheden på Curacao. Den giver først og fremmest rytterne anledning til at slappe af med familie under eksotiske forhold, men rummer dog også et sportsligt element. Det står på programmet i morgen i form af det 80 km lange Amstel Curacao Race, hvor de 14 inviterede traditionelt tiltrækker en lang række cykelentusiaster, som ønsker at prøve kræfter med dem. Jakob Fuglsang er også med




























