I dansk cykelsport har der længe hersket stor bekymring omkring den langtidsskadede verdensmester Casper Jørgensens muligheder for at vende tilbage på topniveau. Men nu øjner Danmarks Cykle Unions banelandstræner Sven Meyer håb forude. »Det tager endnu lang tid, før Casper kan gå ind på forfølgelsesholdet igen, men efter de fremskridt, han har gjort de seneste uger i genoptræningen med hjælp af Team Danmarks eksperter, føler jeg mig overbevist om, at han vil være til rådighed til vores helt store mål, at vinde guld ved OL i London«, siger Sven Meyer. Nåede at blive klar til VM Den 24-årige tempostærke fynbo har haft voldsomme problemer med sit ene knæ lige siden sidste efterår, men nåede lige netop at blive klar til VM i den polske by Pruszkow, hvor han var med til at sikre Danmark guld i 4 km holdforfølgelsesløb. Casper Jørgensen kom også i aktion for Team Capinordic på landevejen, hvor han vandt prologen i Tour du Loir-et-Cher midt i april, men så gjorde knæet atter knuder, og han har siden været tvunget til at holde pause. Har fundet frem til ny position på cyklen Den helt aktuelle årsag til den unge tyske succestræners optimisme på Casper Jørgensens vegne er en fire timer lang seance, hvor Nicolai Norrid fra firmaet "coach & bikefit" og fysioterapeuten Kenneth Carlsen, arbejdede intenst med verdensmesterens position på cyklen. »Nicolai og Kenneth fandt ud af, at Casper hidtil har siddet forkert, hvilket har medført en uens belastning i knæet. Det bevægede sig en lille smule ud til højre og venstre i stedet for lige op og ned, og de fandt frem til en ny position, så dette problem undgås«, fastslår Sven Meyer. »I første omgang skulle det gerne fremskynde genoptræningen og på længere sigt betyde, at Casper ikke løber ind i lignende problemer«. Med på hele den fantastiske færd Casper Jørgensen, der er den store, fysiske motor i forfølgelseskvartetten og har været med på hele den fantastiske færd, som indledtes med VM-bronze i 2007 og førte videre til sølv året efter ved både VM og OL, har tidligere udtrykt skepsis omkring sin situation. Men de nye meldinger tegner lysere perspektiver, selv om det stadig er særdeles uvist, om vanskelighederne med knæet overvindes i tide til, at han kan stille op ved verdensmesterskaberne i Ballerup Super Arena i slutningen af marts. Banelandsholdet har i øvrigt netop overstået en højdetræningslejr i Livigno som led i forberedelserne til den kommende sæson, der indledes med World Cup i Manchester fra 30. oktober til 1. november.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.