Dopingdømt bjergkonge får karantænerabat

Midtvejs i Tour de France i 2008 bliver Riccardo Riccò afsløret som epo-misbruger. Arkivfoto.
Midtvejs i Tour de France i 2008 bliver Riccardo Riccò afsløret som epo-misbruger. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Efter langvarigt juridisk tovtrækkeri har den internationale cykelunion, UCI, nu givet grønt lys for, at italieneren Riccardo Riccò, der var hovedpersonen i en af sidste års mest opsigtsvækkende dopingskandaler, får rabat på sin karantæne, så han er klar til at genoptage aktiviteterne ganske kort inde i sæsonen 2010. Den 26-årige italiener, der længst har skrevet kontrakt med Flaminia-Bossini mandskabet, bliver således fri til at køre igen 18. marts, hvilket vil sige, at han i realiteten kan stille op i den første store klassiker, Milano-Sanremo, som afvikles to dage senere, hvis hans ny firmahold vel at mærke bliver inviteret.

LÆS ARTIKEL Ny kontrakt til Tourens store dopingsynder

Riccò var på vej mod en uhyre lovende karriere, da to dopingprøver taget under Tour de France 2008 afslørede, at han havde anvendt epo.

Da meldingen kom, havde han netop imponeret ved at vinde to etaper efter fornemme klatreopvisninger, og han var indehaver af førertrøjen i bjergkonkurrencen.

LÆS ARTIKELRicco blev fældet af skjult molekyle Både italieneren selv og hans Saunier Duval holdkammerater måtte forlade den franske gigantbegivenhed, og hovedsponsoren tog konsekvensen og trak sig ud af cykelsporten. Appellerede for strafnedsættelse Riccò blev ganske efter forskrifterne idømt to års karantæne af den italienske olympiske komité, Coni, men den unge pedalatlet mente, at han fortjente strafnedsættelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her