Hyldet Contador 'takker' Armstrong

Rivalisering. De interne spændinger på Astana-holdet blev stadigt mere åbenlyse under årets Tour de France. Alberto Contador (th) mener, at han lærte af 'kampene' med Lance Armstrong. Arkivfoto.
Rivalisering. De interne spændinger på Astana-holdet blev stadigt mere åbenlyse under årets Tour de France. Alberto Contador (th) mener, at han lærte af 'kampene' med Lance Armstrong. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Tour de France-kongen Alberto Contador har for længst indstillet de mere seriøse konkurrenceaktiviteter for i år, men er fortsat travlt beskæftiget. Således startede han sammen med landsmændene Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) og Samuel Sanchez (Euskaltel) – trioen der er nr. 1, 2 og 3 på verdensranglisten – i to kriterier i hjemlandet i weekenden, inden han drog til Paris for at blive hyldet som verdens bedste af det franske cykeltidsskrift Vélo Magazine. Hædret for tredje år i træk For tredje år i træk er Alberto Contador nemlig af en række eksperter blevet tildelt prisen 'Vélo d’Or' – Guldcyklen – med den engelske sprinter Mark Cavendish (Team Columbia) og Team Saxo Banks tempofænomen Fabian Cancellara som sine nærmeste konkurrenter.

LÆS OGSÅ Tour-kongen Contador får et nyt hof

I forbindelse med seancen i den franske hovedstad blev Contador endnu engang udfrittet om det problematiske forhold, der herskede mellem ham og Astana-holdkammeraten Lance Armstrong, og den 26-årige spanier rettede en special form for tak til den syvdobbelte amerikanske Tour-vinder.

Store spændinger i truppen
»Jeg tror bestemt, at rivaliseringen mellem Armstrong og mig har skabt endnu mere opmærksomhed omkring min sejr, end tilfældet ville være under mere normale omstændigheder«, siger Contador, der flere gange har udtalt, at tilstedeværelsen af den amerikanske stjerne i truppen skabte store spændinger.

»Det har også fået mig selv til at føle større tilfredsstillelse ved min præstation, for jeg har set, at jeg kunne klare mig også under de forhold«.

Touren har førsteprioritet
I Paris slog Contador også fast, at hans førsteprioritet i 2010 atter bliver Tour de France, og at der ikke kan blive tale om, at han deltager i Giro d’Italia inden.

Giro d’Italia slår Tour de France i hårdhed »Muligvis kører jeg klassikerne Fléche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège, men planlægningen for næste sæson, kan jo først falde på plads, når jeg ved, hvem min arbejdsgiver bliver«, fastslår Contador. »Endnu er der ingen afklaring på det område, men for hver dag, der går, stiger sandsynligheden for, at jeg opfylder min kontrakt hos Astana«. 11 sejre i den forgangne sæson Alberto Contador nåede i den forgangne sæson op på 11 sejre og indledte gevinstserien allerede i Volta ao Algarve i februar. Kulminationen var naturligvis triumfen i Tour de France. Det samme var tilfældet i 2007, da han hyldedes af Vélo Magazine for første gang, mens han sidste år præsterede at vinde både Giro d’Italia og Vuelta a Espana.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her