Køen for at deltage i næste års Tour de France er så lang og så spækket med kvalificerede aspiranter, at arrangøren, Amaury Sport Organisation (ASO), tilsyneladende er parat til at bryde med de seneste års politik og udvide deltagerantallet. Det tilkendegiver Tour-direktøren Christian Prudhomme i en samtale med det franske cykelforbunds officielle organ, La France Cycliste. Uden endnu at ville fastslå det som en kendsgerning, antyder bossen for verdens største cykelbegivenhed, at feltet for første gang siden 2003 kommer til at omfatte 22 firmamandskaber mod 20 i år. ProTour licens ingen garanti Og det kan i høj grad også synes påkrævet, hvis en række stjerner ikke skal risikere at blive holdt udenfor, når de tre ugers strabadser indledes 3. juli i Rotterdam. ASO’s arrangementer indgår som bekendt ikke i ProTouren, hvilket indebærer, at de hold, der har betalt den internationale cykelunion, UCI, i dyre domme for at erhverve et medlemskab af dette fine selskab ikke automatisk kan føle sig sikre på at få adgang til Tour de France. 16 hold er sikre ASO indgik imidlertid i september 2008 en aftale med sammenslutningen af ProTour mandskaber, der betyder, at 16 hold indtil videre er garanteret deltagelse i den franske begivenhed. Det drejer sig om Ag2r, Astana, Bouygues Telecom, Caisse d’Epargne, Cofidis, Columbia, Euskaltel, Française des Jeux, Footon-Servetto, Lampre, Liquigas, Milram, Quick Step, Rabobank, Saxo Bank og Silence-Lotto. Ni kandidater på ventelisten De øvrige medvirkende i Tour de France skal udvælges fra en liste, der omfatter Katusha med blandt andre Joaquin Rodriguez, Filippo Pozzato, Kim Kirchen og Robbie McEwen, Garmin (Bradley Wiggins, Tyler Farrar, Christian Vande Velde), RadioShack (Lance Armstrong, Levi Leipheimer, Andreas Klöden, Chris Horner), Team Sky (Edvald Boasson Hagen, Thomas Lövkvist og Juan Antonio Flecha), BMC (Cadel Evans, George Hincapie, Alessandro Ballan) Cervélo (Carlos Sastre, Thor Hushovd), Skil-Shimano, der gjorde et godt indtryk ved debuten i år, Vacansoleil, som har engageret de franske brødre Brice og Romain Feillu, og det franske Saur-Sojasun med sprinteren Jimmy Casper. Af disse vil de fire første have ProTour status næste år, mens både BMC og Cervélo har valgt udelukkende at satse på store navne som eksempelvis verdensmesteren Cadel Evans og Tour-vinderen fra 2008 Carlos Sastre. Ligner oplagte deltagere Foreløbig må Lance Armstrong således affinde sig med at tage plads på ventelisten, men det forekommer naturligvis utænkeligt, at den syvdobbelte Tour-triumfators RadioShack ikke sikrer sig et af de wildcard, som Prudhomme og Co. skal udstede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























