En af dansk cykelsports mest succesrige og alsidige cykelryttere gennem næsten en snes år vender nu tilbage i en markant rolle på den hjemlige scene. Det drejer sig om Jimmi Madsen, der fejrede sine fornemste triumfer på banerne, men også i allerhøjeste grad demonstrerede sine kvaliteter på landevejen – først på Team Acceptcard og fra 2002 og tre sæsoner frem som en højt skattet hjælperytter på Team CSC-Tiscali. Blandt verdens bedste parløbsryttere Den nu 40-årige Jimmi Madsen indlemmes i sportsdirektørstaben på Glud & Marstrand Horsens, der i 2010 i øvrigt lyder det endnu mindre mundrette, men officielle navn Glud & Marstrand/LRØ Rådgivning. Jimmi Madsen sluttede karrieren i 2006 med en tredjeplads i det københavnske seksdagesløb sammen med italieneren Giovanni Lombardi, der desværre slet ikke formåede at yde danskeren den nødvendige støtte i Ballerup Super Arena.
Par nummer syv vandt i Ballerup Til gengæld havde Jimmi Madsen med sin elegante stil og formidable udholdenhed længe inden markeret sig som en af verdens absolut bedste parløbsryttere. Erobrede OL-bronze i Barcelona Det gav sig udslag i ni seksdagessejre – den sidste i 2005 sammen med Jakob Piil på hjemmebane. Og de to hentede også VM-sølv til Danmark i disciplinen i 1999.




























