Debutant i høj alder drømmer om Tour-succes

bid. Jean-Christophe Peraud (midt) fejrer sin guldmedalje ved EM i mountainbike i 2005 i Belgien. Arkivfoto.
bid. Jean-Christophe Peraud (midt) fejrer sin guldmedalje ved EM i mountainbike i 2005 i Belgien. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Da det belgiske Silence-Lotto mandskab for nylig måtte sige farvel til den australske verdensmester Cadel Evans, der foretrak et tilbud fra amerikanske BMC, kom det som en kæmpemæssig overraskelse. Men den seneste melding fra holdet, der i 2010 skifter navn til Omega Pharma-Lotto, er næsten ligeså forbløffende. Debutant på 32 år For belgierne, der oplevede en miserabel sæson, indtil Evans slog til ved VM i Mendrisio, og Philippe Gilbert ligeledes blomstrede gevaldigt op i den afsluttende fase, har netop skrevet en toårig kontrakt med franskmanden Jean-Christophe Peraud. Det ville der ikke have været noget underligt i, hvis der havde været tale om enten et etableret navn på den internationale scene eller om en lovende ung himmelstormer. Peraud er imidlertid 32 år, har hidtil ikke prøvet kræfter med et job som professionel landevejsrytter, men først og fremmest gjort sig bemærket som en fremragende mountainbikeudøver. Vandt OL-sølv i Beijing På dette sidste felt har han formået at hævde sig i verdenseliten med et europamesterskab i 2005 og en sølvmedalje ved OL i Beijing som højdepunkterne.

LÆS OGSÅ Klaus Nielsen tilfreds på reservecykel

Og ganske ukendt med udfordringerne på landevejene er han da bestemt heller ikke. Sidste år blev han således fransk amatørmester i linjeløbet, hvilket imidlertid var for intet at regne mod den opsigt, han vakte ved de nationale titelopgør i den forgangne sæson.

Skabte sensation ved franske mesterskaber
Her stillede han nemlig op på enkeltstarten og sikrede sig sensationelt guldet, da han henviste den etablerede stjerne og forsvarende mester Sylvain Chavanel (Quick Step) til andenpladsen.

Det gav Peraud en billet til VM i tempodisciplinen, hvor han dog måtte tage til takke med en placering som nr. 12, mens han cirka tre uger senere blev nr. 2 i den sidste enkeltstart, Chrono des Nations, efter Alexandre Vinokourov.

Er bedst i bjergene
I et interview med lequipe.fr understreger Jean-Christophe Peraud imidlertid, at han ikke tror, det er tempokvaliteterne, der har skaffet ham jobbet hos Omega Pharma-Lotto.

»For det første handler det om, at der blev en plads ledig, da Cadel Evans sagde op«, siger Peraud.

»Nu vil jeg slet ikke sammenligne mig med australieren, men jeg mener, jeg først og fremmest er blevet engageret på grund af mine klatreegenskaber. For nok er jeg fransk mester i enkeltstart, men min styrke ligger i bjergene«.

»Det er da også mit store mål at komme til at køre Tour de France næste år, ligesom jeg drømmer om at lave et godt resultat i Dauphiné Libéré«.

»Min hovedopgave bliver utvivlsomt at hjælpe belgieren Jurgen Van den Broeck, der er holdets ny førstemand i klassementssammenhæng i de store etapeløb«.

To års orlov fra civilt job

Jean-Christophe Peraud har hidtil været ansat i det franske energiselskab Areva, men er blevet bevilget to års orlov for at afprøve det professionelle eventyr.

Og så håber han i øvrigt på at komme til at repræsentere Frankrig ved OL i London både på landevej og mountainbike.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her