Dansk medaljedrøm knust ved World Cup

Lyt til artiklen

Kvartetten bestående af to verdensmestre og to unge, uprøvede talenter formåede ikke at levere to toppræstationer i 4 km holdforfølgelsesløb samme dag ved sæsonens anden World Cup i banecykling i Melbourne. Jens-Erik Madsen, Michael Færk Christensen, Rasmus Quaade og Christian Ranneries måtte efter fjerdepladsen i den indledende tidkørsel i bronzefinalen mod New Zealand se sig indhentet med en kvart omgang tilbage. Kunne ikke holde stærk udgangsfart »Vi vidste, det ville blive svært, men valgte en taktik, der gik ud på at presse newzealænderne fra start«, fortæller den ene af Danmarks Cykle Unions to banelandstrænere Tayeb Braikia fra Melbourne.

LÆS OGSÅ Danske verdensmestre fik flot støtte af talenter

»Vi var da også hurtigst på den første kilometer, men vi formåede ikke at holde tempoet. Rent teknisk gik det udmærket, men farten var altså ikke høj nok, og der venter benhårdt arbejde frem mod VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena i slutningen af marts.

New Zealand med tre VM-bronzevindere
New Zealand rådede over tre af de fire ryttere, der hentede bronze da det rød-hvide mandskab bestående af Madsen, Færk, Alex Rasmussen og Casper Jørgensen for knap otte måneder siden blev verdensmestre.

Jesse Sergent, Marc Ryan og Peter Latham havde denne gang selskab af Sam Bewley, og de kørte på 4.00.237 min.

Guld til værterne

Guldet gik til den australske kvartet bestående af Rohan Dennis, Cameron Meyer, Luke Durbridge og Michael Hepburn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her