Danske verdensmestre med i international OL-protest

Protest. Mens Alex Rasmussen og Michael Mørkøv glæder sig over weekedens sejr i Gent, så har de også til at protestere overfor IOC. Arkivfoto.
Protest. Mens Alex Rasmussen og Michael Mørkøv glæder sig over weekedens sejr i Gent, så har de også til at protestere overfor IOC. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Utilfredsheden med de planlagte ændringer i det olympiske program for banecyklingen tager nu til i styrke. Senest har en række topryttere med de danske verdensmestre i palrøb Alex Rasmussen og Michael Mørkøv i spidsen sendt et protestbrev både til præsidenten for den Internationale Olympiske Komité, IOC, Jacques Rogge, og præsidenten for den Internationale Cykelunion, UCI, Pat McQuaid, hvor de beder om at overveje sagen endnu engang, inden den endelige beslutning træffes. Tre discipliner forsvinder Det er sportsdirektøren i det belgiske cykelforbund, Jos Smets, der har taget initiativet til den aktuelle skrivelse, som er udfærdiget og underskrevet i forbindelse med seksdagesløbet i Gent, hvor en række medaljevindende pedalatleter foruden danskerne var i aktion. Harmen blandt rytterne koncentreres om den kendsgerning, at tre populære discipliner, pointløb, parløb og individuelt forfølgelsesløb fjernes fra OL-programmet. Efter den skitse, som UCI har udarbejdet, skal det herefter kun om fatte sprint, holdsprint, keirin, holdforfølgelsesløb og omnium for både mænd og kvinder. Adskillige nationale forbund – heriblandt også Danmarks Cykle Union – har protesteret mod dette drastiske skridt, som end ikke har været behandlet i UCIs egen banekommission, men i høj grad er Pat McQuaids personlige værk. Og nu melder altså også rytterne sig i koret blandt de utilfredse. De bedste ryttere forsvinder »Til vores overraskelse har vi erfaret, at ikke færre end tre af de mandlige olympiske konkurrencer står for at blive slettet fra OL og erstattet af omnium«, hedder det bl.a. i brevet. »Dette vil få en enorm indflydelse på banecyklingens udholdenhedsgrene og medføre risiko for, at en række af sportens mest markante personligheder forsvinder. Det er absolut ikke en holdbar løsning at erstatte de tre discipliner med omnium. Det er udelukkende et kompromis, og det får til følge, at de bedste forfølgelses- og pointløbsryttere ikke længere vil satse på banen«. Lighed mellem kønnen »Vi er fuld af forståelse for ønsket om at skabe lighed mellem kønnene i antallet af deltagere, men vi opfordrer til, at de ændringer, der måtte blive foretaget, sker over to faser, så antallet af kvindelige startende øges i 2012, hvorefter der til 2016 gennemføres en rekonstruktionen af disciplinerne« »Vi har allerede i flere år arbejdet hen mod OL i London ud fra de præmisser, der hidtil har været kendt, og nu risikerer vi, at alle forberedelserne har været spildt«. »Vi håber, at vores brev vil give anledning til overvejelse, og at vi rytterne vil blive taget med på råd, når der skal træffes så afgørende beslutninger omkring banecyklingen«, slutter rytternes brev. Flere bitre stjerner Tidligere har blandt andre verdens to bedste individuelle forfølgelsesryttere, den regerende amerikanske verdensmester Taylor Phinney og den engelske OL-guldvinder Bradley Wiggins, i endnu mere bitre vendinger givet udtryk for deres fortørnelse over UCIs planer, men om det er tilstrækkeligt til at vende stemningen i UCI, er det store spørgsmål. Pat McQuaid henholder sig til, at ændringerne er blevet godkendt i UCIs bestyrelse, mens andre hævder, at de blot er blevet forelagt som fastslåede kendsgerninger og derfor nærmest har været at betragte som et direktiv fra oven. Planerne dukkede første gang op for et par måneder siden, og det er meningen, at den endelige beslutning skal træffes på et møde mellem UCI og IOC i London om kort tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her