Knap otte måneder efter sit frygtelige styrt på ottende etape i Giro d’Italia fra Morbegno til Bergamo har den 35-årige spanier Pedro Horrillo (Rabobank) erkendt, at han aldrig bliver i stand til at genoptage jobbet som professionel cykelrytter. »Mange har svært ved at beslutte sig for, hvornår de skal stoppe, men for mit vedkommende er det uheldet, der har truffet afgørelsen«, siger Horrillo til den spanske avis El Pais.
LÆS OGSÅ Comebackforsøg efter livstruende styrt
»Lysten til at fortsætte lever i bedste velgående, men jeg må se i øjnene, at kroppen er så medtaget, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor har jeg sagt nej tak til tilbuddet fra Rabobank om at køre et år mere. Det vil simpelthen være umuligt for mig at nå op på det nødvendige niveau«.
Frygtede for hans liv
Da Horrillo den lørdag i maj fløj ud over en bjergside og havnede 60 m længere nede i et skovbevokset område, frygtede mange, at han havde fået livstruende skader.
LÆS ARTIKELGiro-arrangører frygtede dødsulykke Så katastrofalt viste det sig lykkeligvis ikke at være, men han var så slemt medtaget at han blev lagt i kunstigt koma. Han havde kvæstelser over hele kroppen, lungen punkteredes af brækkede ribben, og der var komplicerede brud på skinneben og knæ. En glimrende skribent





























