Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Dansk VM-helt har succes i nyt fædreland

sølvvinder. Linda Villumsen har skiftet fædreland og har netop vundet sølv med de nationale mesterskaber i sit nye land, New Zealand.
sølvvinder. Linda Villumsen har skiftet fædreland og har netop vundet sølv med de nationale mesterskaber i sit nye land, New Zealand.

VM-bronzevinderen på enkeltstart Linda Villumsen fuldendte i dag en succesrig debutoptræden ved de nationale mesterskaber i sit ny hjemland, New Zealand, med at erobre sølv i linjeløbet. Indtil for et par måneder siden fremstod 24-årige Linda Villumsen som dansk kvindecyklings ubetinget stærkeste internationale med lovende udsigter frem mod de kommende sæsoners verdensmesterskaber og OL i London. Villumsen i stærk slutoffensiv Så valgte hun imidlertid af skifte statsborgerskab, og den dobbelte danske mester på landevej fra 2009 har i dag og i går dokumenteret, at hun også hører til de absolut bedste i sit ny hjemland.

LÆS ARTIKEL Dansk VM-helt skifter statsborgerskab

Trods en formidabel slutoffensiv formåede Linda Villumsen, der til daglig repræsentere Team Columbia, dog ikke at hente den 20-årige Rushlee Buchanan, som havde været i udbrud på godt halvdelen af den 123 km lange distance.

Sammen med sin ny holdkammerat i Auckland Kaytee Boyd besluttede Villumsen sig mod slutningen for at forsøge at jagte Buchanan, da denne havde oparbejdet et forspring på over seks minutter.

I mål 3.06 min. efter vinderen

Boyd angreb først, og da hendes fremstød var neutraliseret, stak Linda Villumsen. Hende formåede ingen at fange, men hun var kun i stand til at halvere afstanden op til Buchanan.

Denne kunne således krydse målstregen 3.06 min. foran eks–danskeren, mens Kaytee Boyd i det stærkt splittede felt sikrede sig bronze yderligere 1.15 min. bagude.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her