Danske verdensmestre i voldsomt styrt

styrtet. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv røg ind i et alvorligt styrt i Rotterdam, og det svækker parrets vinderchancer alvorligt.
styrtet. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv røg ind i et alvorligt styrt i Rotterdam, og det svækker parrets vinderchancer alvorligt.
Lyt til artiklen

Seksdagesløbet i Rotterdam ramtes i nat af endnu et voldsomt styrt, og i modsætning til døgnet før, da arrangementet måtte afbrydes før tid, slap de danske verdensmestre Alex Rasmussen og Michael Mørkøv denne gang ikke fri. I den første af de to jagter kolliderede den danske duo med den tidligere hollandske verdensmester i sprint Theo Bos med en uhyre dramatisk og ublid flyvetur for de implicerede som resultat. Værst gik det ud over Mørkøv og Bos, som måtte neutraliseres resten af aftenen i håbet om, at de bliver klar igen i dag. Alex Rasmussen med Bartko som makker Den 24-årige dansker var så fortumlet, at han slet ikke kunne huske, hvad der var sket, mens hollænderen havde kraftige smerter i den ene arm. Alex Rasmussen blev derefter sat sammen med den tidligere tyske OL- og VM-guldvinder Robert Bartko, hvis unge hollandske makker Jef Vermeulen for anden aften i træk var neutraliseret på grund af en skade. Sejrschancerne reduceret Med dette alvorlige uheld er udsigterne for en dansk sejr i Rotterdam reduceret betydeligt, selv om det skulle lykkes Michael Mørkøv at komme på cyklen igen.

LÆS ARTIKEL Forrygende start for dansk guldpar

I stillingen efter det tredje døgn i den hollandske storby er Rasmussen og Mørkøv dog fortsat med i toppen, men har måttet overlade førstepladsen til Bruno Risi-Franco Marvulli. De schweiziske eksverdensmestre har 147 point, mens danskerne på andenpladsen er noteret for 141.

Som nr. 3 på omgangshøjde med de to andre følger den hollandsk-belgiske konstellation Danny Stam-Iljo Keisse med 119. Både dette par og Risi-Marvulli erobrede en bonusomgang ved at passere 100 point, så i realiteten tabte Alex Rasmussen og Michael Mørkøv ikke terræn på banen, selv om Mørkøv var væk det meste af aftenen.

Det hollandske topnavn Danny Stam, der var involveret i fredagens styrt, er i øvrigt hårdt mærket. Han har beskadiget et ribben og kan næsten ikke skifte, så af de tre toppar, der har skilt sig ud, er det er det kun Risi og Marvulli, der indtil videre kan fortsætte for fuld kraft.

Lillebror på førstepladsen

Marc Hester, der styrtede i fredags, var tilbage på banen igen i nat og ligger sammen med sin argentinske makker Sebastian Donadio på 10. pladsen blandt de 15 par med et minus på ni omgange.

I talentseksdagesløbet var familien Mørkøv på helt anderledes vis tilsmilet af lykken. Lillebror Jesper Mørkøv tog sammen med sin hollandske makker Barry Markus nemlig så grundigt for sig af retterne i pointspurterne, at de nu fører.

Mørkøv-Markus har 34 point, mens tyskerne Tino Thömel-Bastian Faltin er tre point efter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her