Når seksdagesløbet i Rotterdam i aften går ind i sit næstsidste døgn, forsøger den danske verdensmester Michael Mørkøv atter at sætte sig i sadlen efter sit voldsomme styrt natten til søndag.
»Jeg er noget forslået i hovedet, men ellers synes jeg egentlig, jeg har det ok efter omstændighederne«, siger Michael Mørkøv, der efter en kollission med den hollandske eksverdensmester i sprint Theo Bos fløj gennem luften og hamrede hovedet ned i banelegemet.




























