Mens deltagerne i gårsdagens danske mesterskaber i cykelcross kunne udfolde sig uden at komme i karambolage med den sparsomme tilskuerskare, var situationen en ganske anden, da der også dystedes om medaljer i en af de førende nationer i den terrængående disciplin, Belgien. På de kanter er der tradition for, at tusindvis af entusiaster følger intenst med langs ruten, og følelserne koger ofte over hos de forskellige aktørers tilhængere. Sven Nys erobrede titlen Og i går gik det grueligt galt, eftersom en overbegejstret og – skulle det senere vise sig – beruset tilskuer rev verdensmesteren Niels Albert om kuld med det triste resultat, at den 23-årige belgier brækkede et ribben. Det har givet anledning til en ophedet debat i den cykelglade nation, og i første omgang forlød det, at det var en af rivalen Sven Nys’ fans, der havde forårsaget uheldet. Nys erobrede titlen, mens Albert naturligt nok ikke kunne gøre sig gældende. Indrømmer at han var fuld Belgiske medier har fundet frem til den pågældende tilskuer, der blankt indrømmer, at han var fuld, men samtidig hævder han, at det ikke var årsag til den dramatiske episode. Han påstår, at han simpelthen gled i det uvejsomme, glatte terræn langs ruten og ikke kunne undgå at ryge direkte ud i Niels Albert. Samtidig fastslår han, at han rent faktisk er Albert- og ikke Nys-supporter, hvilket der dog sættes et stort spørgsmålstegn ved i den uheldige verdensmesters lejr. Må opgive World Cup start »Under alle omstændigheder må denne hændelse fører til, at der i langt højere grad tages hensyn til rytternes sikkerhed«, siger Niels Alberts manager Christophe Roodhooft til sporza.be. »Vi ønsker ikke at kaste skygger over det mesterskab, som Sven Nys vandt, men vi har meget svært ved at fæste lid til tilhængerens forklaringer. At han skulle være en af Alberts fan, er højst besynderligt, al den stund at han befandt sig i en stor flok, som helt oplagt støttede Nys«. Niels Albert må nu opgive at stille til start i den kommende weekends World Cup i Roubaix, men han satser stærkt på at forsvare VM-titlen i den tjekkiske by Tabor 31. januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























