I en af de mest lovende danske premiereoptrædener på den internationale cykelscene i nyere tid sikrede den 19-årige Rasmus Quaade sig i dag bronze i 4 km individuelt forfølgelsesløb ved sæsonens sidste World Cup på den olympiske bane i Beijing. Den københavnske gymnasieelev har aldrig tidligere konkurreret i den udmarvende disciplin på så højt niveau, og det er i øvrigt først anden gang i det hele taget, at han gør det. Ikke desto mindre noteredes han i den indledende tidkørsel for det tredjebedste resultat blandt de 19 deltagere og med 4.26.096 minutter var han kun 67 tusindedele af et sekund fra at kvalificere sig til opgøret om guldet. Tæt på den danske rekord I bronzedysten formåede han ikke helt at leve op til sin første præstation, og det betød, at han også her led et minimalt nederlag. Russeren Valery Kaikov kørte nemlig på 4.27.648 minutter, mens Rasmus Quaade var 83 tusindedele langsommere. De 4.26.096 fra tidkørslen var en forbedring af Rasmus Quaades personlig rekord på over syv sekunder, og den var forbløffende tæt på den danske, som Michael Sandstød satte ved VM i Manchester i 1996 med 4.24.427 minutter. Guldet gik til ukraineren Vitali Shtjedov, som i finalen noteredes for 4.26.722, mens australieren Michael Hepburn benyttede 4.27.969. Debut på landsholdet i denne sæson Rasmus Quaade blev ved starten af denne sæson inddraget i arbejdet med banelandsholdet. Her har han først og fremmest været betragtet som en interessant fornyelse i den fortsatte satsning på det succesrige 4 km forfølgelseshold. Han fik muligheden for at demonstrere sine evner i den sammenhæng ved World Cup afdelingen i Manchester i november, og han har generelt leveret så overbevisende en indsats, at han anses for at have store chancer for deltagelse i den kollektive tempoudfordring ved verdensmesterskaberne i Ballerup Super Arena om to måneder. Dansk mester i første forsøg For cirka en måned siden forsøgte det exceptionelle tempotalent, der også har vist uhyre lovende takter på landevejens enkeltstarter, sig for første gang i 4 km individuelt forfølgelsesløb ved de danske mesterskaber i Ballerup. Det blev ved den lejlighed til guld, da han i finalen med tiden 4.35.942 minutter var godt to sekunder hurtigere end holdforfølgelsesverdensmesteren Jens-Erik Madsen efter at have kørt på 4.33.254 i den indledende runde. Svært for kvindelige talenter Ved World Cuppen i Beijing er også de to unge danske kvindelige VM-kandidater, 17-årige Julie Leth og 18-årige Michelle Lauge til start, i både scratch og pointløb. De havde det svært i debuten, og ingen af dem formåede at kvalificere sig til finalen i scratch.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.