På forhånd proklamerede arrangørerne opgøret mellem de danske verdensmestre i parløb Alex Rasmussen-Michael Mørkøv og de lokale helte Robert Bartko-Roger Kluge, der i efteråret erobrede EM-titlen i den rød-hvide duos fravær, som et af de særdeles centrale punkter i den 99. udgave af seksdagesløbet i Berlin. Og selv om flere andre par også blander sig i topstriden, skinner det allerede efter de to første døgn klart igennem, at netop ovennævnte duel vitterligt kan få afgørende betydning for, hvem der tirsdag ved midnatstid skal hyldes som vindere. Tyskerne har trukket det længste strå Foreløbig er det de to tyskere, som fra start har vist uhyre overbevisende kørsel, der har trukket det længste strå, mens danskerne fredag nat satte en anelse til, så de nu er nede på fjerdepladsen. Bartko-Kluge fører med 102 point og nåede således netop at blive godskrevet en bonusrunde. På omgangshøjde med dem ligger hollænderne Danny Stam-Peter Schep med 66 samt tyskerne Robert Bengsch-Marcel Kalz med 61. Med løbets næsthøjeste pointtal, 75, følger Alex Rasmussen-Michael Mørkøv en omgang bagude ligesom schweizerne Alexander Aeschbach-Franco Marvulli, 62, tyskerne Leif Lampater-Christian Grasmann, 57, og Andreas Müller, Østrig-Erik Mohs, Tyskland, 62. Løbets anden danske deltager Marc Hester indtager med sin unge tyske makker Tino Thömel 11. pladsen blandt de 17 par. Prøvede forgæves at sætte rivalerne på plads »Vi forsøgte i begge fredagens jagter at udnytte nogle gode momenter til at sætte Bartko og Kluge på plads, men de var hver gang parat til at tage det fulde ansvar og køre os ind igen«, fortæller Michael Mørkøv. »Derfor vil jeg nøjes med at sige, at vi kom hæderligt gennem det andet døgn, men heller ikke mere. Det er helt tydeligt, at Bartko og Kluge er meget opmærksomme på, hvad vi foretager os, men det var vi jo sådan set indstillet på«. De andre par udnyttede duellen »Flere af de andre par udnyttede meget naturligt denne duel til deres fordel, og det betød bl.a. at fire af dem i den lange jagt sluttede en omgang foran både tyskerne og os med Stam-Schep som vindere«. »Vi går på ingen måde i panik over denne udvikling, for der er plads til forbedringer fra vores side. Men det ligger også hele tiden i baghovedet, at vi ikke skal satse for voldsomt, for det seksdagesløb, der venter i København i næste uge, er trods alt vigtigere«, fastslår Michael Mørkøv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview