Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Stortalent fældet af gammel dopingprøve

Først fra 1. juni næste år får hollænderen Thomas Dekker mulighed for at afprøve, om han atter er i stand til at nå op på det niveau, der for nogle sæsoner siden fremhævede ham som et af de mest lysende talenter på den internationale cykelscene. For rytteren, der i 2004 snuppede sølvmedaljen ved U23-VM for næsen af Mads Christensen og senere som professionel på Rabobank-mandskabet leverede så imponerende præstationer, at han spåedes en stor fremtid, har omsider fået sin dom for den dopingforseelse, som afsløredes sidste sommer.

LÆS OGSÅ Stortalent tilstår misbrug og siger undskyld

Prøven taget inden Touren 2007
Det var spor af stoffet Dynepo, der bragte Thomas Dekker til fald, men det skete først omkring to år efter, han havde anvendt det.

Den skæbnesvangre prøve blev nemlig taget op til Tour de France 2007 og gav indledningsvis nok anledning til mistanke, men ikke i tilstrækkelig grad til, at der kunne indledes en sag mod hollænderen.

Tour-håb fældet af gamle synder Til gengæld blev prøven gemt, og da nye analysemetoder var udviklet, blev den undersøgt igen sidste år, og i juli kom så meldingen om, at Dekker som den første var blevet fældet i anden omgang og lang tid efter, at kontrollen var foretaget. Gik til bekendelse Til at begynde med nægtede Thomas Dekker at have foretaget sig noget ulovligt, men siden gik han til bekendelse. Forklaringen om, at han kun havde brugt stoffet en enkelt gang for at komme ovenpå igen efter en skade, gav ham ingen rabat ved strafudmålingen. Cykelforbundet i Monaco, der i sin tid også dømte Michael Rasmussen, fordi han ligesom Dekker kørte på licens i fyrstendømmet, har nemlig fastsat den gængse straf på to års karantæne, som altså udløber 1. juni 2011. Gennembrud i Tirreno-Adriatico

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her