Armstrong bremset på vej til millionprojekt

Lyt til artiklen

Mens en stor del af hans kommende rivaler i Tour de France er optaget af enten Paris-Nice eller fra i morgen Tirreno-Adriatico, har den amerikanske superstjerne Lance Armstrong indledt et tre dages ophold i Sydafrika.

LÆS OGSÅ Armstrong håber på møde med Mandela

Besøget, der skal medvirke til at rejse millioner til den sydafrikanske JAG Foundation, som arbejder for at hjælpe vanskeligt stillede børn i gang med sportslige aktiviteter, fik imidlertid en uventet optakt, da den 38-årige syvdobbelte Tour-vinder i første omgang blev nægtet adgang til landet.

Ikke den mest venlige velkomst
»Jeg er efter en flyvetur på 12 timer med mellemlanding i Gabon ankommet til Cape Town, men kan ikke komme ind. Der er ikke den nødvendige plads til stempler i mit pas«, lød den første noget bitre melding fra Armstrong til episoden via twitter.com.

Ikke så længe efter kom et lidt mere opmuntrende budskab fra den tydeligvis stadig irriterede amerikaner.

»Det er ikke den mest venlige velkomst, jeg har været ude for, men vi har vel alle oplevet embedsmænd af den slags i forbindelse med en indrejse«.

Fremtryllede en dispensation
En talskvinde for det sydafrikanske indenrigsministerium oplyser, at det er fast procedure, at alle udlændinge skal have mindst to blanke sider i deres pas, for at de nødvendige formaliteter kan overholdes.

Er det ikke tilfældet bliver de pågældende sendt tilbage til det land hvor de kom fra, men åbenbart er det efter de indledende vanskeligheder lykkedes at fremtrylle en dispensation for Lance Armstrong.

Tre forskellige arrangementer
Amerikaneren skal være hovedpersonen i tre forskellige begivenheder under sit ophold i Sydafrika, og selv om det er en dyr fornøjelse at deltage, har der været rift om at komme på nærmeste hold af berømtheden.

Det mest kostbare – og dermed indbringende for JAG Foundation – er en træningstur i morgen sammen med Armstrong og blandt andre hans sydamerikanske holdkammerat Daryl Impey.

En cykeltur koster 130.000 kr.

Der er kun plads til 40 deltagere, men hver enkelt er så også undervejs garanteret en personlig seance med amerikaneren – hvis de vel at mærke kan følge med. Den fornøjelse koster omkring 130.000 kr. pr. næse, og dermed er altså de første fem millioner kroner i kassen.

Så er det lidt billigere at komme til brunch med Armstrong på torsdag – morgenbuffeten står "kun" i 10.000 kr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her