Tour-kongen banker Saxo Bank

Kongen. Contador er på sejrskurs i Paris-Nice.
Kongen. Contador er på sejrskurs i Paris-Nice.
Lyt til artiklen

Med en eksplosiv finish på den afsluttende stigning op mod målet i 1.005 meters højde leverede Tour de France-konge Alberto Contador (Astana) en formidabel styrkedemonstration, der både indbragte ham dagssejren og den gule førertrøje på den 173,5 km lange 4. etape i Paris-Nice fra Maurs til Mende. Godt halvvejs på den 3,1 km stejle finaleklatretur, som med en gennemsnitlig stigningsprocent på 10,1 satte samtlige aktører voldsomt under pres, trådte den 27-årige spanier an så legende let og effektivt, at ingen formåede at følge ham. Spansk trio i front Contador krydsede stregen med et forspring på 10 sekunder til sine to landsmænd, den olympiske mester Samuel Sanchez (Euskaltel) og Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), mens Team Saxo Banks indehaver af førertrøjen Jens Voigt trods forbilledlig fight på 12. pladsen satte 44 sekunder til.

Dermed dumpede det danske mandskabs tyske veteran ned som samlet nr. 6 med et minus på 34 sekunder, mens de nærmeste til at true Contador nu er Valverde, tjekken Roman Kreuziger (Liquigas), sidste års spanske vinder Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne) og Samuel Sanchez, der er henholdsvis 24, 25, 28 og 29 sekunder bagud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her