Med den belgiske eksverdensmester Tom Boonen (Quick Step) først over stregen tog sprinterne revanche på den 165 km lange 2. etape i Tirreno-Adriatico med start og mål i Montecatini Terme efter i går at være overrumplet af et firemands udbrud i finalen med blandt andre den danske mester Matti Breschel (Saxo Bank).
LÆS OGSÅ Dansk mester overrumplede topsprinterne
I dag havde holdene med de skrappe afsluttere imidlertid kontrol over begivenhederne, og det samme var tilfældet med det 29-årige belgiske nationalidol, der, selv om han var overladt til sig selv i spurten, kunne afvise rivalerne.
Gerdemann fører fortsat
Nærmest til at true Boonen var tyskeren Paul Martens (Rabobank), mens italieneren Daniele Bennati, hvis Liquigas-mandskab ellers havde leveret et forbilledligt stykke arbejde, var klart slået på tredjepladsen.
Sammenlagt bevarede tyskeren Linus Gerdemann (Milram) førstepladsen, men Boonen puster ham i nakken med nøjagtigt samme tid, mens spanieren Pablo Lastras (Caisse d’Epargne), Martens og spanieren Alan Perez (Euskaltel) følger med et minus på fire sekunder.
Breschel nr. 6 sammenlagt
Matti Breschel var atter godt med fremme og blev nr. 11, da 119 af de 174 ryttere kom samlet til mål. Breschel er nr. 6 sammenlagt og er ligesom Bennati seks sekunder efter Gerdemann.
Foruden den danske mester havde Team Saxo Bank kun Fabian Cancellara med i hovedfeltet. Stuart O’Grady satte 1.32 min. til, Frank Høj 2.25, Dominik Klemme 4.24, Andy Schleck og Kasper Klostergaard 8.37 og Baden Cooke 9.34.
FAKTA:ResultaterneBoonens fjerde sejr i år For Boonen var det sæsonens fjerde sejr – og karrierens første i Italien overhovedet. Belgieren vandt to etaper i Tour of Oman og en enkelt i Tour of Qatar, og med den aktuelle form vil han uundgåeligt fremstå som en af favoritterne i Milano-Sanremo om lidt over en uge. Sidste års vinder af denne italienske klassiker, englænderen Mark Cavendish (HTC-Columbia) kom heller ikke til at spille nogen rolle i dagens finale, men denne gang var det på den sidste nedkørsel, han mistede terræn. Fire mand i langt udbrud Italienerne Diego Caccia (ISD) og Alan Marangoni (Colnago) samt russeren Mikhail Ignatiev (Katusha) og Alan Perez var deltagerne i dagens lange udbrud. Med Liquigas og Garmin som toneangivende i feltet blev kvartettens forspring støt og roligt mindsket, og som den sidste blev Ignatiev hentet cirka 4 km fra mål. Atter mulighed for sprinterne




























